Nævnet meddelte i februar 2019 opholdstilladelse K-status til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2001.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har tidligere været shia-muslim, men hun er under opholdet i Danmark konverteret, idet hun efter en ceremoni [i sommeren 2013] har tilsluttet sig trosretningen zarathustrismen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som oprindeligt asylmotiv til, at hun havde forladt Iran, idet hendes far havde misbrugt hende seksuelt samt været voldelig over for hende gennem hendes opvækst. Hun henviste endvidere til, at han ville gifte hende bort til en ældre mand. Ansøgeren har under genoptagelsessagen henvist til, at hun fortsat frygter sin far, idet hun frygter, at han har anmeldt hendes forsvinden til de iranske myndigheder, og at han derfor vil blive kontaktet ved hendes ankomst til lufthavnen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun i 2012 deltog i en sultestrejke foran […], hvor hun sammen med andre sultestrejkende blev opsøgt af en iransk mand, som præsenterede sig som dokumentarfilminstruktør bosiddende i Tyskland, og som ville lave en dokumentarfilm om iranske asylansøgere i Europa. Ansøgeren udtalte sig i den forbindelse kritisk over for det iranske styre. Selvom denne del ikke blev vist i dokumentarfilmen ved navn ”[A]”, frygter ansøgeren, at filminstruktøren arbejdede for de iranske myndigheder, og at klippene, hvor hun udtaler sig kritisk mod styret, er videregivet til den iranske efterretningstjeneste. Endeligt har ansøgeren henvist til, at hun frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder, idet hun er konverteret fra islam til zarathustrismen under sit ophold i Danmark. Ansøgerens interesse for zarathustrismen begyndte i Iran, og da der blev oprettet er zarathustristisk fællesskab i Danmark i 2012 begyndte hun at deltage i deres arrangementer. Ansøgeren deltog i et indvielsesritual [i sommeren 2013]. Ansøgeren deltager fortsat i fællesskabets arrangementer, og hun benytter sin Facebook-profil til at udbrede zarathustrismen, idet hun deler billeder og tekst om religionen. Nævnet bemærker, at der ikke er kommet nye oplysninger vedrørende ansøgerens oprindelige asylmotiv, der giver grundlag for en ændret vurdering heraf. Det kan således fortsat – nu tillige henset til den tid, der er forløbet siden hendes udrejse – ikke lægges til grund, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for overgreb fra faderen, myndighederne eller andres side som følge af de strafbare overgreb, som ansøgerens far udsatte hende for. Tilbage står herefter at vurdere ansøgerens nye asylmotiver vedrørende hendes politiske aktiviteter og konversion til zarathustrisme. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hun har deltaget i aktiviteter af forskellig art i Danmark, efter at hun i 2003 fik meddelt afslag på opholdstilladelse, og at disse aktiviteter har bestået i bl.a. deltagelse i demonstrationer i hvilken forbindelse hun har givet interview til navnlig en udenlandsk journalist/filmmand. Ansøgeren har således ifølge sin egen forklaring deltaget i en sultestrejke, hvor iranske asylansøgere blandt andet protesterede imod forholdene for iranske asylansøgere i Danmark, og hun er i forbindelse hermed blevet interviewet af en iranskfødt instruktør, der oplyste til ansøgeren og andre medvirkende, at han var ved at lave en film indeholdende kritik af det iranske styre. Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at disse demonstrationer og ansøgerens udtalelser navnlig har været rettet mod asylansøgeres forhold i Danmark, men at hun i et vist omfang tillige har udtalt sig generelt og kritisk i forhold til det iranske styre. Det kan endelig lægges til grund, at den omtalte film tilsyneladende er blevet redigeret på en sådan måde, at det angivelige interview med ansøgeren blev slettet, således at filmen i stedet fremstod som en propagandafilm med titlen ”[A]” for det iranske styre. Der kan på denne baggrund ikke helt bortses fra, at den pågældende iranskfødte filminstruktør tillige har indsamlet oplysninger til brug for de iranske myndigheder, og at såvel ansøgerens identitet som hendes regeringsfjendtlige holdning kan være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret oprigtigt og sammenhængende om sin konversion til zarathustrisme, hvilken konversion hun har været meget udtryksfuld i forhold til på sin offentlige Facebook-profil. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet med rimelighed må forventes at ville afstå fra at udøve religiøse aktiviteter, jf. om dette kriterium EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 5. september 2012 i sag C-71/11 og C-99/11. Flygtningenævnet finder herefter, at det må lægges til grund, at ansøgerens politiske aktiviteter og konversion til zarathustrisme er – eller vil kunne komme – til de iranske myndigheders kendskab, og at hun som følge heraf ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/22/JABP
