Nævnet meddelte i februar 2019 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni muslimer fra […] Iran. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv for Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI) siden 2014. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet på livstid eller slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv for KDPI, og at han er konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han påbegyndte sit politiske arbejde, da han var 20-22 år. Ansøgeren uddelte løbesedler i [byen X], og mens ansøgeren og hans familie opholdt sig i [byen Y], arbejdede ansøgeren som guide for peshmergaer, der besøgte området. [Ultimo] 2015 eller [primo] 2016 opsøgte de iranske myndigheder tre gange ansøgerens bopæl, mens ansøgeren ikke var hjemme. Her sagde de til ansøgerens ægtefælle, at de ledte efter ham. Under tredje opsøgning ransagede myndighederne bopælen og slog ansøgerens søn. [I slutningen af 2015] forlod ansøgeren og hans familie bopælen og påbegyndte udrejsen af Iran. Efter at ansøgeren og hans ægtefælle er kommet til Danmark, er de konverteret til kristendommen. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv samt til at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgerne blev døbt [i foråret] 2018 […]. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer om asylmotivet ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger forinden udrejsen er kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af politiske aktiviteter. Nævnet lægger vægt på, at den mandlige ansøger på en række centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende vedrørende denne del af asylmotivet. Der henvises til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 har forklaret, at hans politiske aktiviteter som sympatisør for KDPI bestod i at donere mad, vaske tøj og være guide for peshmerga-soldater. Han har ikke uddelt politisk propagandamateriale, og han startede som peshmerga-sympatisør første gang, da han blev opsøgt af 5-6 peshmergasoldater i sommeren 2014, da han var ude at passe dyr. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen [sommeren] 2017 forklaret, at han lærte KDPI at kende gennem sin fætter [A], da ansøgeren var 20-22 år. [A] foreslog ansøgeren at blive aktiv i partiet, og ansøgeren uddelte blandt andet løbesedler i [byen X]. Han uddelte løbesedler 5-6 gange om året. Nævnet henviser endvidere til, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende og usammenhængende om tidspunktet for myndighedernes henvendelser på familiens bopæl. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at bopælen blev opsøgt for tredje gang cirka en måned efter, at myndighederne havde henvendt sig den anden gang. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at der gik cirka en uge efter myndighedernes anden henvendelse på bopælen. Ansøgeren har i øvrigt under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at der var tale om fredelige episoder ved myndighedernes henvendelser, mens han under asylsamtalen har forklaret, at myndighederne generede og svinede ansøgerens ægtefælle til under den tredje henvendelse, og at de også havde givet ansøgerens søn en lussing med et våben eller et eller andet. Flygtningenævnet finder ikke, at fremlæggelsen af fotos af ansøgeren, herunder af ansøgeren i en demonstration i Danmark mod det iranske regime kan føre til et andet resultat. Der henvises til, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans politiske aktiviteter i Danmark er kommet til de iranske myndigheders kendskab, og at han således skulle være blevet profileret på en asylbegrundende måde. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerne ved deres forklaringer og deres fremtræden for nævnet har sandsynliggjort, at deres konversion til kristendommen er reel. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerne efter at have modtaget dåbsundervisning er blevet døbt [foråret] 2018 sammen med deres søn, og at de efter deres forklaringer siden foråret 2016 har deltaget i gudstjenester om søndagen og kirkelige aktiviteter. Der er for nævnet fremlagt dåbsattester og fotos fra dåben. Ansøgerne har også deltaget i kristne sommerlejre i 2017 og 2018, og de har på en overbevisende måde forklaret om deres kendskab til kristendommen, herunder kendskabet til biblen og de kristne højtider, og den løbende proces, der har ført til deres konvertering. Forklaringerne om ansøgernes kirkelige aktiviteter er bl.a. underbygget af erklæringer fra frimenigheden [B]. Den kvindelige ansøgers forklaring om konversionen er i det væsentlige understøttet af journalnotater fra konsultationer hos en psykolog. Ansøgerne har endvidere forklaret, at de ikke vil skjule deres konvertering ved en tilbagevenden til Iran, og at de også ønsker at udbrede kendskabet til kristendommen i Iran. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2019/20/thv
