Nævnet meddelte i januar 2019 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan af trosretning fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han havde planlagt at udføre politiske aktiviteter for KDP. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder fordi, at har afsonet en dom for underslæb i forbindelse med sit arbejde i en bank. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han er yarsan af trosretning. Den mandlige ansøger har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han var ansat i en bank fra den [sommeren] 2003. I [foråret] 2006 blev ansøgeren anholdt og anklaget for underslæb. [I sommeren] 2006 blev ansøgeren idømt syv års fængsel for underslæb. Han ankede dommen, som blev nedsat til fem års fængslet [i starten af] 2007. Han afsonede dommen fra [foråret] 2007 til [foråret] 2012. I forbindelse med orlov eller lignende, blev skødet på ansøgerens mors hus brugt som kaution. Efter ansøgerens løsladelse har det dog ikke været muligt at få frigivet skødet. Tre til fire måneder inden ansøgerens udrejse af Iran, fik han interesse for det politiske parti, KDP. Ansøgeren planlagde at udføre politiske aktiviteter for partiet ved at skrive slagord på husmure eller uddele løbesedler [i slutningen af sommeren] 2015, men han nåede det ikke, fordi myndighederne opsøgte hans bopæl, inden han kunne udføre aktiviteterne. Ansøgerens bopæl blev ransaget af myndighederne [to dage forinden den planlagte uddelingsdato] 2015, hvor den kvindelige ansøger kun var til stede. To til tre uger efter ransagningen udrejste ansøgerne af Iran sammen med deres søn. Efter ansøgernes udrejse af Iran har myndighederne flere gange opsøgt den mandlige ansøgers familie for at få ham udleveret. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme divergenser i ansøgerens forklaringer som Udlændingestyrelsen og har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet herudover har forklaret divergerende om, hvor mange gange han mødtes med sin kontakt til KDP i Iran, ligesom ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om baggrunden for myndighedernes opsøgning af familien i Iran i 2017. Flygtningenævnet lægger den mandlige ansøgers forklaring om, at han blev idømt og afsonede en fængselsstraf på fem år for underslæb i den bank, som han havde været ansat i, til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at de iranske myndigheder i en notits i en lokal avis [dateret i efteråret] 2017 har tilsagt ansøgeren til at møde op i anledning af, at ansøgeren er under anklage for foranstaltninger mod den nationale sikkerhed, ulovlige aktiviteter på sociale medier og kontakt med fjender. Flygtningenævnet finder herefter, at den mandlige ansøger i et vist omfang er profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ved sine politiske aktiviteter i Danmark, herunder deltagelse i demonstrationer blandt andet foran den iranske ambassade, deltagelse i et tv-interview på Kurdkanalen og sine omfattende opslag på Facebook, der er offentligt tilgængelig, har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/2/HHU
