Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt sunni muslim fra [X], Iran. Ansøgeren har siden 2009 været aktiv for partiet Kurdistans Demokratiske Parti. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af den iranske efterretningstjeneste som følge af sine politiske aktiviteter for KDP. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive henrettet som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet forklaret, at han kommer fra en politisk aktiv familie, og at han har flere slægtninge, der er eller har været politisk aktive for KDP eller KDPI. I 2009 blev ansøgeren aktiv for KDP i forlængelse af, at hans søster begik selvmord. Ansøgeren kom i kontakt med KDP igennem sin fætter [A], som var aktiv for partiet og opholdt sig ved partiets hovedkontor i [N], Irak. I de første fire år som aktiv for partiet bestod ansøgerens aktiviteter i at demonstrere, indsamle penge til partiet og deltage i offentlige møder. Ansøgerens fætter flygtede i 2011 til Danmark, hvor han blev meddelt asyl, og ansøgeren fik derfor en ny kontaktperson, [B]. Ansøgeren fik i de sidste to år forud for udrejsen af Iran til opgave at transportere medlemmer til Mahabad, hvilket han gjorde en til to gange om måneden. I oktober 2015 blev ansøgeren kontaktet af en person ved navn [C], som arbejdede for efterretningstjenesten. [C] meddelte ansøgeren, at efterretningstjenesten var bekendt med ansøgerens politiske aktiviteter, og såfremt ansøgeren ville undgå anholdelse, skulle han betale bestikkelsespenge til [D], som var en af [C]s overordnede i efterretningstjenesten. Ansøgeren blev herefter opsøgt fem til seks gange af [C], som kom for at opkræve bestikkelse. Efter anbefaling fra [B] endte ansøgeren med at udrejse af Iran i [efteråret] 2015. Kort tid efter ansøgerens udrejse er hans familie blevet opsøgt to gange af efterretningstjenesten, som har spurgt efter ansøgeren. Vedrørende sin konversion til kristendommen har ansøgeren oplyst, at han efter to til tre måneders ophold i Danmark begyndte at gå i kirke efter at være blevet inviteret af nogle personer fra sit asylcenter. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2016 i [Y] Kirke. Efter ansøgeren blev flyttet til [Z], har han været tilknyttet [E] og [F] kirker, hvor han har gået til gudstjenester og bibelundervisning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår udbyggende og usammenhængende, herunder navnlig i forhold til hvilke aktiviteter han har udført for KDP. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at hans aktiviteter bestod i transportere personer, indsamle penge til partiet samt at informere mundtligt om demonstrationer mv. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren alene oplyst, at hans aktiviteter for partiet bestod i at demonstrere, protestere og videregive information. Ansøgeren har heller ikke oplyst i asylskemaet, at han har deltaget i transporter og indsamlinger. Ansøgerens oplysninger om omstændighederne i forbindelse med udfyldelse af asylskemaet og afholdelse af oplysnings- og motivsamtalen kan ikke føre til en anden vurdering. Hertil kommer, at ansøgeren, således som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, under oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har afgivet forskellige forklaringer om de episoder, hvor han er blevet opsøgt, herunder hvem der opsøgte ham, hvordan opsøgningerne fandt sted, og om ansøgeren blev truet. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke allerede i sit asylskema udtrykkeligt har redegjort for den afpresning, han har været udsat for, henset til at afpresningen var den umiddelbare årsag til, at han forlod Iran. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren først i forbindelse med sagens behandling i nævnet har oplyst, at der også har været tale om to betydelige kontante betalinger ud over bankoverførslerne i forbindelse med afpresningen. Den af ansøgeren fremlagte dokumentation om sin og sine familiemedlemmers tilknytning til KDP kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren har sandsynliggjort et sur place-motiv, der kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har henvist til, at han efter ankomsten til Danmark er konverteret fra islam til kristendommen, og at han ikke uden at risikere forfølgelse eller overgreb vil kunne vende tilbage til Iran for dér at leve som kristen i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på de tidsmæssige forhold i forbindelse med den angivelige konversion, idet ansøgeren har oplyst, at hans interesse for kristendommen først blev vakt omkring 3 måneder efter ankomsten til Danmark i [vinteren] 2015, og at han efter en relativt kortvarig dåbsundervisning blev døbt [i sommeren] 2016. Nævnet må finde det påfaldende, at ansøgeren så hurtigt efter ankomsten til Danmark og under behandlingen af sin asylsag vender sig til kristendommen. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvornår han har forladt islam, idet han over for nævnet har forklaret, at han mistede sin islamiske tro i forbindelse med søsterens selvmord i 2009, mens han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han var sunni muslim, indtil han kom til Danmark. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om sit kendskab til kristendommen, sit religiøse ståsted og sin indre afklaringsproces heller ikke for Flygtningenævnet har fremstået overbevisende og båret af et reelt trosforhold. Det af ansøgeren fremlagte dåbsbevis, de foreliggende udtalelser fra kirkelig side og ansøgerens forklaring om, at han går i kirke og lever et kristent liv, kan – også i lyset af ansøgerens generelle troværdighed i forhold til det oprindelige asylmotiv - ikke føre til en anden vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren har lagt kristne budskaber ud på en Facebook-profil i sin søns navn og i øvrigt har deltaget i nogle demonstrationer mv. her i landet, kan efter den oplyste karakter heraf og den i øvrigt foreliggende dokumentation i form af fotografi mv. ikke føre til, at ansøgeren må anses for således profileret i forhold til de iranske myndigheder i forhold til politiske eller kristne aktiviteter, at dette i sig selv kan føre til, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet har herunder også lagt vægt på, at ansøgerens deltagelse i demonstrationer i Danmark ikke har givet anledning til, at hans familie i Iran – og uanset at flere familiemedlemmer har været aktive i KDP gennem årene – er blevet opsøgt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/19/SLH
