Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan, men har oplyst i Danmark at være konverteret til kristendommen, fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har hjulpet sin farbror med at printe løbesedler og med teknisk bistand for KDPI. Ansøgeren har to gange hjulpet sin farbror, der var aktiv for KDPI, med at printe løbesedler for partiet. Farbroren bad ansøgeren om at hjælpe, idet ansøgeren ejede en forretning, hvor han reparerede og solgte computere og computerudstyr og derfor havde adgang til printere, ligesom han besad teknisk viden. Ansøgeren blev efter at have printet løbesedler to gange anholdt af efterretningstjenesten, der i nogle dage udsatte ham for fysiske overgreb og afhørte ham om sin tilknytning til KDPI, men blev løsladt mod kaution stillet af sin familie. Ansøgeren skulle ved løsladelsen skrive under på, at han ikke ville være politisk aktiv og skulle samarbejde med myndighederne. Ansøgeren forestillede sig, at anholdelsen skyldtes, at nogen måske havde indberettet ham som følge af bistanden til farbroren. Ansøgers forretning blev i forbindelse med anholdelsen lukket. Kort efter løsladelsen hjalp ansøgeren på ny farbroren, denne gang med teknisk bistand, herunder til at installere Windows på farbrorens computer. Det foregik i et hus, hvor to andre personer også befandt sig. Da politiet kom til stede uden for huset, flygtede ansøgeren via husets tag. Ansøgeren tog til sit hjem med henblik på at hente sin ægtefælle, således at de sammen kunne rejse til Teheran. De opholdt sig i tre til fire dage i Teheran, inden de udrejste legalt fra Iran til Tyrkiet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er konverteret fra yari-troen til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han blev døbt [i efteråret 2016], at han har deltaget i kristendomsundervisning og fortsat ofte deltager i gudstjenester. Ansøgerens interesse for kristendommen startede, da hans ægtefælle forlod ham, hvilket førte til en depression. Andre asylansøgere på centeret foreslog ham at opsøge en kirke for at få ro på sig selv. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han har haft politiske aktiviteter i Danmark, herunder deltaget i demonstrationer i [starten af 2018] foran den iranske ambassade, og har været eksponeret på sociale medier. Flygtningenævnet kan i alt væsentligt ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som følge af sin bistand til farbroren til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det findes helt usandsynligt, at ansøgerens farbror ganske kort efter, at ansøgeren havde været tilbageholdt af myndighederne og afhørt om sin tilknytning til KDPI, på ny bad ansøgeren om bistand med relation til dette parti, og at ansøgeren – efter det oplyste uden nærmere overvejelse – indvilligede heri. Ansøgerens forklaring for nævnet om, at man skal holde, hvad man lover, og at bistanden denne gang ikke var til at printe løbesedler, men derimod ren teknisk bistand, findes ikke at kunne føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] flere gange har forklaret, at bistanden til farbroren også den 3. gang omhandlede printning. Det findes endvidere usandsynligt, at ansøgeren – efter at det angiveligt var lykkedes ham at flygte fra politiet – risikerede at tage hjem til sin bopæl for at hente sin ægtefælle. Det findes herudover usandsynligt, at ansøgeren risikerede at udrejse legalt fra Iran henset til, at han angiveligt netop havde været tilbageholdt og efter det forklarede nu anså sig som forfulgt af myndighederne. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens konversion ikke er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens fremtræden under nævnsmødet, herunder hans forklaring om baggrunden for sin konversion til kristendommen. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i forbindelse med hans forklaring vedrørende den første del af hans asylmotiv. Nævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren valgte at blive døbt i [efteråret 2016], efter det oplyste samme måned, som hans interesse for kristendommen angiveligt intensiveredes. Den omstændighed, at ansøgeren har deltaget i demonstrationer foran den iranske ambassade, og at han har en åben Facebook-profil i [sit eget navn] og siden 2016 har haft en Instagram-profil i samme navn, hvor han løbende poster oplysninger om kurdernes sag, sin deltagelse i demonstrationer og andre politiske begivenheder samt sin konvertering, findes ikke i sig selv at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at være en profileret person. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de kristne budskaber m.v. ikke kan anses som udslag af en reel konversion og på, at ansøgeren – bortset fra den angivelige bistand til sin farbror – ikke i sit hjemland har været politisk engageret. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/14/MAH
