Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Ansøgeren er iransk statsborger, men er født i […] Irak og har boet hele sit liv i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af oplysninger fra UNHCR, at ansøgeren skulle have opnået statsborgerskab i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi hans far er medlem af KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre flyttede fra Iran til Irak i 1980 under Iran-Irak-krigen, og at hans familie har boet i Irak siden. Ansøgeren opdagede, at hans far var politisk aktiv for KDPI, da ansøgeren var 13-14 år, hvor han oplevede, at medlemmer af KDPI besøgte hans families bopæl. Ansøgeren udrejste af Irak i [efteråret] 2015, fordi han ikke havde nogen rettigheder i Irak. Ansøgerens far har hverken før eller efter ansøgerens udrejse af Irak fortalt ham om sine politiske aktiviteter for KDPI, men han sendte ansøgeren en kopi af sit KDPI-medlemskort efter ansøgerens indrejse i Danmark. Efter samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren talt med sin far herom. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er født og opvokset i Irak som barn af iranske forældre, der er kommet til Irak som flygtninge. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren er født i [X] og senere frem til sin udrejse har opholdt sig i [Y]. Efter ansøgerens egen forklaring har han ikke selv været politisk aktiv. For så vidt angår ansøgerens families politiske aktiviteter har ansøgeren forklaret, at hans far er medlem af KDPI. Ansøgeren havde til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen imidlertid intet kendskab til sin fars angivelige politiske aktiviteter, herunder hvornår faren blev medlem af KDPI, og hvilke aktiviteter faren udførte for KDPI. Ansøgeren havde på intet tidspunkt talt med sin far herom i Irak, og havde ikke talt med faren herom på det tidspunkt, hvor han var til samtaler med Udlændingestyrelsen, men havde alligevel på det tidspunkt modtaget en kopi af farens medlemskort af KDPI. Først i forbindelse med advokatens indlæg er fremlagt en række yderligere dokumenter, herunder farens tidligere medlemskort af KDPI og farens kvitteringer for betaling af kontingent til KDPI. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans farbror også er medlem af KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring er udbygget og fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren intet kendskab havde til farens angivelige politiske aktiviteter, da ansøgeren boede sammen med sin far i Irak frem til sin udrejse i 2015, og at faren ikke havde givet ansøgeren nogen oplysninger herom, samt at ansøgeren ikke selv har spurgt ind til dette hverken i Irak eller efter sin indrejse i Danmark før efter samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om faderens angivelige aktiviteter for KDPI, herunder uddeling af aviser og deltagelse i møder i Koya, og at [alle i Y] vidste, at hans far var medlem, fordi han gik sammen med fremtrædende medlemmer af KDPI, er en udbyggende forklaring. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremlagt en kopi af sin fars angivelige KDPI-medlemskort. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det er meget nemt at forfalske et KDPI-medlemskort. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens advokat har fremsendt et brev fra den franske afdeling af KDPI. Det bemærkes, at sådanne dokumenter ifølge baggrundsoplysninger kun sendes til asylmyndighederne. Uanset om ansøgerens far og farbror er medlem af KDPI finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er således profileret eller kommer fra en politisk profileret familie, at han ved sin tilbagevenden til Iran være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af ansøgerens forklaringer for Udlændingestyrelsen, at socioøkonomiske forhold har været helt afgørende for ansøgeren for hans ønske om at opnå ophold i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Det bemærkes, at såfremt det kan lægges til grund, at ansøgeren har opnået statsborgerskab i Irak, jf. oplysninger fra UNHCR, bemærker Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har konflikter i Irak, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2.” Iran/2019/12/ATN
