Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [landsby], [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet efter shiria-loven. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som stor dreng arbejdede som smugler, men blev taget af myndighederne, tilbageholdt og udsat for vold. Herefter arbejdede ansøgeren i nogle år med at reparere biler. I 2015 begyndte ansøgeren at arbejde for en mand ved navn [A], der var smugler. Indledningsvis smuglede de dagligvarer, men efter en måned accepterede ansøgeren, at de også smuglede spiritus ind i Iran. På den fjerde tur, hvor de smuglede spiritus, blev konvojen stoppet ved en tjekpost på den Iranske side af grænsen. [A] sagde, at ansøgeren skulle blive i bilen, men da ansøgeren så, at [A] løb fra stedet, efterlod ansøgeren bilen og varerne. Ansøgeren turde ikke tage hjem til sin mor, og søgte hjælp hos en bekendt til familien. Da han den følgende dag ringede til sin mor, fortalte hun, at myndighederne har været på ansøgerens bopæl, hvor de spurgte efter ansøgeren og ransagede bopælen. På grundlag af det myndighederne oplyste, kunne ansøgeren og ansøgerens mor udlede, at [A] havde angivet ansøgeren til myndighederne for selv at undgå straf. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen har været detaljeret, konsistent og uden betydende divergenser. Forklaringen har fremstået selvoplevet. Flygtningenævnets flertal finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren, der stammer fra et område, hvor smugling mellem Irak og Iran er særdeles udbredt, i 2015 fulgte [A’s] opfordring om at bistå Ibrahim i dennes smuglervirksomhed, og at de efter en måned også begyndte at smugle spiritus ind i Iran. Flertallet finder det endvidere sandsynliggjort, at konvojen af smuglerkøretøjer blev standset som forklaret af ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at [A] var en kendt smugler, og bilen som de to kørte i den pågældende aften tilhørte [A]. Flertallet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [A] havde en interesse i at angive ansøgeren for derigennem selv at slippe for straf for indsmuglingen af spiritus, ligesom flertallet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at myndighederne på grundlag af oplysningerne fra [A] allerede næste dag opsøgte og ransagede ansøgerens bopæl og at myndighederne flere gange herefter har søgt ansøgeren på bopælen. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren, der tidligere var blevet pågrebet i forbindelse med smugling, ved en tilbagevenden til Iran vil risikere at blive pågrebet og fængslet for indsmugling af spiritus og at han i den forbindelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der ses ikke at være grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i med for af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” iran/2018/9/SHH
