Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har oplyst, at han er ateist. Den kvindelig ansøger er sunni-muslim af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet på livstid eller slået ihjel af de iranske myndigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgerens asylmotiv og har videre oplyst, at hun frygter at blive fængslet og tortureret af de iranske myndigheder, idet hun er gift med et medlem af KDP. Ansøgerene har til støtte for asylmotivet oplyst, at den mandlige ansøger har været politisk aktiv for partiet KDP i Iran gennem tre år. Den mandlige ansøger er fortsat aktiv for partiet i Danmark. Den mandlige ansøger har tidligere været sympatisør for partiet og er nu blevet medlem. Den mandlige ansøgers opgave for partiet bestod i at skaffe relevante informationer, herunder informationer om myndighedspersoner, myndighedernes samarbejdspartnere og militæret. Den mandlige ansøger har herudover fortalt andre om undertrykkelse af kurdere i Iran og har malet politiske budskaber på vægge. I 2015 ringede den mandlige ansøgers forbindelse til partiets afdeling i Irak og fortalte ansøgeren, at han var blevet opdaget af myndighederne, og at myndighederne var på vej til ansøgerens fars bopæl. Den mandlige ansøgerens fars bopæl blev ransaget af myndighederne samme dag. Den mandlige ansøger fortalte den kvindelige ansøger, at hans liv var i fare, og at de var nødt til at rejse hurtigst muligt. Ansøgerne tog taxa til Sanandaj. Halvanden dag efter episoden hos den mandlige ansøgers far udrejste ansøgerne fra Iran. Myndighederne besøgte igen den mandlige ansøgers fars bopæl to dage efter deres første besøg. Den mandlige ansøger har som sit asylmotiv henvist til sine aktiviteter for KDPI, dels under sit ophold i Iran dels i Danmark. Den kvindelige ansøger har alene henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Den mandlige ansøger har forklaret upræcist og udetaljeret om sine aktiviteter i Iran. Han har ikke kunnet oplyse, hvornår han tog kontakt til sin fjerne slægtning, der var et kendt medlem af KDPI. Han har under nævnsmødet anslået, at det var i begyndelsen af 2011. Han har først forklaret, at han ikke havde aktiviteter de første seks måneder, senere ændrede dette til de første tolv måneder, for til sidst at forklare, at han først havde aktiviteter omkring [sommeren] 2012. Ansøgeren har ikke kunnet anslå, hvor mange gange, han har skrevet på vægge, ligesom han heller ikke på detaljeret og overbevisende har kunnet redegøre for, hvad han i øvrigt fortog sig for KDPI. Han har anslået, at han var medlem af KDPI fra omkring [foråret] 2012 og har anslået sin medlemsperiode for omkring to år, hvilket ikke passer med udrejse-dagen. Han har fremlagt to erklæringer fra KDPI. Den første angiver, at han er sympatisør, mens den sidste, der er indhentet kort før nævnsmødet, oplyser, at han er medlem. Det fremgår imidlertid ikke, om erklæringen tillige dækker perioden, hvor han boede i Iran. Som følge af overstående har den mandlige ansøger ikke sandsynliggjort, at han har været medlem af, eller udført aktiviteter for, KDPI. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren efter ankomsten til Danmark er blevet medlem af KDPI og har deltaget i møder og en demonstration foran den iranske ambassade. Han har endvidere vist, at der på hans Facebook-profil er indhold, der er regeringsfjendtligt. Nævnet finder det imidlertid ikke sandsynliggjort, at hans aktivitet i Danmark er kommet til de iranske myndigheders kundskab, særligt idet ansøgeren var ganske uprofileret i Iran ved sin udrejse, jf. ovenstående. Den mandlige ansøger har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller er i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingeloven § 7, stk. 2. Idet den kvindelige ansøger alene har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, har hun heller ikke sandsynliggjort, at betingelserne for asyl er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/87/TBP
