Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1 til en kvindelig statsborger fra Iran.. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst at være ateist fra Sanandaj, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de iranske myndigheder, idet de har fået kendskab til, at hun har drukket spiritus. Videre frygter ansøgeren konsekvenserne af sine aktiviteter for partiet Komola, Endelig frygter ansøgeren sin lillebror, [A] som har udsat ansøgeren for overgreb, fordi ansøgeren går vestligt klædt og har progressive ideer om kvinders og arbejderes rettigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun interesserede sig for partiet Komola, idet hun som kvinde i Iran ikke havde mange rettigheder. Ansøgeren har ikke været medlem af partiet men har læst om partiet og deltaget i tre mærkedage arrangeret af partiet den 15. februar 2015, den 8. marts 2015 og den 1. maj 2015. Herudover har ansøgeren taget et billede med Korush Bakhshandeh, som er en kendt aktivist i partiet. Ansøgeren lillebror,[A], var imod ansøgerens politiske interesser og hendes påklædning. Af denne grund slog [A] ansøgeren og brækkede hendes næse. Ansøgeren har videre oplyst, at hun i [efteråret] 2015 tog familiens plantage udenfor Sanandaj sammen sin lillebror [C] og andre familiemedlemmer, hvor de drak spiritus. På vej tilbage til Sanandaj stoppede de bilen ved en butik. Ansøgeren og Chiakou gik ind i butikken for at købe nogle ting, og da de kom ud, så de, at bilen var omringet af politibetjente. Ansøgeren og [C] blev bange, fordi deres ånde lugtede af alkohol, og løb fra stedet. Ansøgeren lillesøster [S] ringede på samme tid og oplyste, at politiet havde opsøgt ansøgerens families bopæl og havde spurgt efter ansøgeren [C]. Politiet havde også ransaget ansøgerens families bopæl for at finde spiritus. Ansøgerens bog, bærbarcomputer, nogle papir om kvinders rettigheder og et USB-stik var blevet beslaglagt. Ansøgeren og [C] tog hjem til [C´s] ven, [B], i Sanandaj. Ansøgeren mor kom til [B’s] lejlighed og oplyste, at politiet også havde beslaglagt ansøgerens og [C’s] ID-dokumenter, nationalitetspas og studiekort. Fødselsattesterne, som befandt sig hos familiens advokat på grund af arvesagen efter ansøgerens far, var ikke blevet beslaglagt. Ansøgeren og [C’s] sagde til der mor, at de var i fare i Iran, og at de ville flygte til Sulajmanija i Irak. Dette modsatte ansøgerens mor sig, idet kvinder også kunne være i fare der. Ansøgerens mor skaffede penge og fødselsattester. Samme nat rejste ansøgeren og [C] til grænsebyen Bahne, og dagen efter udrejste de fra Iran. Ansøgeren har under mødet for Flygtningenævnet som sit hovedasylmotiv ansført, at hun har påkaldt sig de iranske myndigheders interesse, som sympatisør for Komola. Ansøgeren har under mødet fremlagt flere billeder vedrørende aktiviteter for Komola. Ansøgeren har tillige fremvist en video, hvor hun taler under et Komola-møde, og hvor hun præsenteres som ”kammarat og samarbejdspartner [N]”. Videoen er lagt på Komolas official Youtube-kanel. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge af sine politiske aktiviteter er i risiko for at have påkaldt sig de iranske myndigheders interesse. Ansøgeren opfylder derfor betingelserne i udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/86/TBP
