Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Qalama, Iran. Ansøgeren har været aktiv for KDPI siden [efteråret eller vinteren] 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han og hans ven, [A], uddelte løbesedler sammen i Sarpol-e Zahab fire gange i perioden fra [efteråret eller vinteren] 2014, til [sommeren] 2015. Ansøgeren har oplyst, at de, de første tre gange, kun uddelte løbesedler ved private huse. Den fjerde gange uddelte [A] løbesedler ved tre gymnasier og et universitet i Sarpol-e Zahab, mens ansøgeren ikke selv uddelte løbesedler ved disse steder. Herefter kørte ansøgeren hjem og lagde et ukendt antal løbesedler ved købmanden i hans landsby, Qalama. Ansøgeren har desuden oplyst, at han, den følgende morgen, blev ringet op af sin søster, [B], som fortalte, at politiet havde ransaget deres bopæl. På bopælen fandt de et kurdisk flag og et billede af kurdiske ledere. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Endelig har ansøgeren oplyst, at han i Danmark blev medlem af KDPI, og at han fremtræder på en video fra et KDPI-arrangement i Danmark, som er blevet vist på Tishk TV og Facebook. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans politiske aktivitet i Iran til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren, der har oplyst at have 11 års skolegang, i asylskemaet alene har anført, at han forlod Iran, fordi han frygtede for sit liv, men ikke oplyste om sine politiske aktiviteter eller om de konkrete begivenheder, der udløste hans flugt fra Iran. Ansøgeren har heller ikke for Flygtningenævnet været i stand til på overbevisende måde at redegøre for, hvorfor han i [efteråret eller vinteren] 2014 angiveligt valgte at blive politisk aktiv for KDPI udover, at han følte sig presset af kurdernes problemer. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring forekommer divergerende, udbyggende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han har delt propaganda materiale ud, sidste gang [i sommeren] 2015. Her delte han plakater ud på skoler og universiteter om natten i Sarpol-e Zahab ved gaden [C], som ligger i nærheden af [U] universitetet. På plakaterne, som han hængte op, stod der ”længe leve demokratiet”, ”længe leve mahabad republikken” og ”længe leve kurdere og kurdistan”. Om denne uddeling, [i sommeren] 2015, forklarede ansøgeren til asylsamtalen derimod, at det var [A], der satte løbesedlerne fast på hoveddørene ind til skolerne, mens ansøgeren stod udenfor og ikke vidste, hvad [A] gjorde med dem. På løbesedlerne stod der ”støtte/forsvar befolkningen i Sardasht” og ”længe leve Sardasht” samt ”hvad har Sardasht-befolkningen gjort forkert, siden de blev angrebet”. Ansøgeren forklarede endvidere, at løbesedlerne blev uddelt på gymnasier, der lå på gader, som ansøgeren ikke kender navnet på, og på et universitet, der lå på [gaden C]. Ansøgeren har ikke på noget tidspunkt nævnt, at [A] kørte på en motorcykel, og at denne blev brugt i forbindelse med, at [A] holdt vagt ved de første tre uddelinger af løbesedler. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til advokaten udbyggende har forklaret, at han inden sin udrejse fra Iran fik oplyst, at hans ven, [A] , var blevet anholdt, og at dette var medvirkende til hans frygt for myndighederne, men at ansøgeren ikke tidligere har oplyst om denne centrale del af sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft aktiviteter for KDPI i Iran. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren i forbindelse med sine politiske aktiviteter i Danmark er blevet profileret som politisk modstander i forhold til de iranske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren alene optræder i en kort sekvens på videoklippet fra KDPI arrangementet i Danmark, hvor han har oplyst, at han synger nationalsangen, og at hans navn eller andre generalier ikke er oplyst. Nævnet må således tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han er blevet identificeret af de iranske myndigheder med den følge, at hans bror blev indkaldt til at møde hos efterretningstjenesten og foreholdt ansøgerens aktiviteter for KDPI. Den fremlagte bekræftelse fra KDPI kan heller ikke føre til andet resultat henset til, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at bekræftelser fra KDPI sendes direkte fra kontoret i Paris til den relevante myndighed og aldrig udleveres til ansøgere selv. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/80/JAH
