Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah-provinsen i Iran. Ansøgeren var oprindeligt Ahl-e Haq yaresan, men har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøger ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Ansøgerens ægtefælle har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for diskrimination af de iranske myndigheder, fordi de ikke respekterer kvinder. Endelig frygter ansøgeren de iranske myndigheder, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at efterretningstjenesten opsøgte hende og hendes ægtefælles bopæl [i sommeren] 2015, idet de eftersøgte ægtefællen. Efterretningstjenesten tog alle deres værdigenstande og dokumenter, ligesom de sagde, at hendes ægtefælle arbejdede for et politisk parti. Ansøgeren rejste derefter hjem til sine forældre. Efterretningstjenesten opsøgte ansøgeren og hendes ægtefælles bopæl yderligere to gange, mens ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgerens nabo havde fortalt hende om henvendelserne. Da ansøgerens ægtefælle blev bekendt med ransagningerne af deres bopæl, udrejste de fra Iran. Ansøgeren var ikke, mens de boede i Iran, klar over, at hendes ægtefælle var politisk aktiv. Ansøgeren har efter deres flugt fået at vide, at han var aktiv for Komola. Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og utroværdig. Nævnet har herved taget ansøgerens begrænsede skolegang i betragtning. Ansøgeren har som sit første asyl motiv henvist til ægtefællens konflikt med de iranske myndigheder som følge af hans politiske aktiviteter i årene 2013-2015. Nævnet har i afgørelse af dags dato ikke kunnet lægge ægtefællens forklaring om dette asylmotiv til grund, og nævnet henviser til begrundelsen herfor i afgørelsen til ansøgerens ægtefælle. I forhold til ansøgerens asylmotiv om konversion til kristendommen har nævnet blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren blev døbt [i foråret] 2016 og efter forudgående dåbsundervisning. Under samtalen [i slutningen af foråret] 2016 oplyste ansøgeren dog ikke noget om sin dåb, selv om hun tidligere var registreret med Yarestan Al-Haqh som trosretning. Det var således først under samtalen [i slutningen af sommeren] 2016, at ansøgeren oplyste om sin konversion til kristendommen. Ansøgeren har endvidere på trods af 2 års regelmæssig kirkegang og undervisning ikke kunnet redegøre for grundlæggende forhold indenfor kristendommen, herunder hvordan Biblen er opbygget, hvor Jesus blev født, og hvorfor han blev dømt til døden. Ansøgeren har heller ikke for nævnet på overbevisende måde kunnet forklare om sine konkrete overvejelser om, hvorfor hun ønskede at blive kristen og påbegynde undervisning i kristendommen umiddelbart efter, at hun kom til Danmark. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren på baggrund af sin indre overbevisning reelt er konverteret til kristendommen. De kirkelige udtalelser, der er fremlagt, kan ikke føre til en anden vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren på sin Facebook profil har postet materiale med kristent indhold kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren, der ikke kan anses som særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder, herved har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de iranske myndigheder, at hun af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/79/HHU
