Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [en by i] Iran. Ansøgeren har været aktiv for partiet KOMALA. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, tortureret og henrettet af den iranske efterretningstjeneste, fordi han har samarbejdet med KOMALA-partiet. Ansøgeren har videre henvist til, at han er yarsan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har uddelt propagandamateriale for KOMALA. Ansøgerens ven, [A], introducerede ansøgeren for KOMALA og tilbød ham at deltage i arbejdet for partiet. Ansøgeren indvilgede i at samarbejde med partiet, og i perioden fra [sommeren] 2014 til [sommeren] 2015 delte han løbesedler og CD’er ud i forskellige landsbyer i lokalområdet sammen med [A]. Materialet blev delt ud i forbindelse med forskellige mærkedage for KOMALA. I [sommeren] 2015 blev [A] anholdt på sin bopæl. Ansøgerens bror, [B], overværede anholdelsen og fortalte ansøgeren herom [i sommeren] 2015. Ansøgeren besluttede sig derfor for at flygte og gik under jorden. Den iranske efterretningstjeneste opsøgte efterfølgende ansøgerens bopæl og forældre. Ansøgeren udrejste af Iran [i sommeren] 2015. Flygtningenævnets flertal lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal har lægger vægt på, at både ansøgeren og hans bror [C] har forklaret stort set konsistent om deres respektive asylmotiver. Der er alene mindre divergenser, som efter en samlet vurdering ikke kan tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at ansøgeren sammen med sin ven [A] har uddelt propagandamateriale for Komala, og at ansøgeren flygtede, efter [A] var blevet anholdt, og myndighederne havde søgt efter ansøgeren på såvel ansøgerens bopæl, som på familiens landbrug i bjergene. Efter dette tidspunkt kom også hans bror [C] i myndighedernes søgelys. Ansøgeren har under mødet i flygtningenævnet forklaret, at han efter ankomsten til Danmark har fortsat sine politiske aktiviteter ved at deltage i møder med andre sympatisører eller medlemmer af Komala, deltage i en demonstration foran den Iranske ambassade og offentliggøre politisk materiale på sin facebookprofil. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at myndighederne har fået kendskab til hans politiske aktiviteter i Iran og derfor eftersøger ham. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren er profileret i forhold til de Iranske myndigheder, og at han som følge af politiske aktiviteter risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/7/THV
