Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk lurer og agnostiker fra Khusistan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller at få forlænget sin dom. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i sommeren] 2015 gav en studerende et lift i sin bil, da han var på vej hjem fra arbejde. Den studerende gav ansøgeren en seddel, hvorpå der stod noget om kristendommen. På vejen blev ansøgeren og den studerende stop-pet af politiet ved en kontrolpost. Politiet fandt den seddel, som ansøgeren havde fået af den stude-rende, og derfor blev ansøgeren og den studerende tilbageholdt. Ansøgeren var tilbageholdt på poli-tistationen i halvanden til to måneder. Han blev beskyldt for at være vantro. Under tilbageholdelsen blev han afhørt flere gange. Efterfølgende blev ansøgeren overflyttet til en politistation i Teheran, hvor han var tilbageholdt i cirka 14 dage. Herefter blev ansøgeren overflyttet til [et fængsel] i Tehe-ran, hvor han var tilbageholdt i cirka halvanden måned. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren fremstillet for en dommer. Efter retssagen bad ansøgeren om at komme på toilettet, hvorfra han flygtede. An-søgeren havde på forhånd bestukket vagten, som derfor hjalp ansøgeren med at flygte. Ansøgeren gemte sig i en container på parkeringspladsen ved retsbygningen, hvorefter han tog hen til sin ven, hvor han opholdt sig indtil [efteråret] 2015, hvor han udrejste af Iran. Ansøgeren har efter sin ind-rejse i Danmark fået tilsendt et dokument af sin ægtefælle, hvoraf fremgår, at han er idømt ti års fængsel. Derudover har ansøgeren fået at vide af sin ægtefælle, at hun er blevet opsøgt af myndig-hedspersoner, som har efterspurgt ansøgeren, og at hun har modtaget myndighedsindkaldelser på bopælen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har for-klaret divergerende om sin fængsling, om retshandlingen, om sin flugt og om, hvorvidt hans hustru er blevet opsøgt efter flugten. I sit asylskema har ansøgeren oplyst, at han under sin tilbageholdelse blev tortureret voldsomt psykisk og fysisk, at han fik en fængselsstraf uden at være til stede, og at han efter sin flugt gik rundt i byen i flere dage, inden han gemte sig hos sin ven. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke blev slået under sin tilbageholdelse hos efterret-ningstjenesten, at han fik en dom på 10 års fængsel og var repræsenteret af en advokat, og at han efter flugten samme aften tog hen til en ven, hvor han opholdt sig i 10 dage, inden han udrejste. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han under tilbageholdelsen blev udsat for psykisk tortur men ikke, at han blev slået, at han ikke var repræsenteret af en advokat under sagen, at han fik en dom på 10 års fængsel, at han ikke fik besked om dommen med det samme, og at han, inden at have fået dommen, flygtede og opholdt sig hos sin ven. Endelig har ansøgeren forklaret, at myndighederne først et stykke tid senere opsøgte hans bopæl for at spørge efter ham. Til gensamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke husker, om han straks efter flugten eller først nogle dage senere opsøgte sin ven, hvor han opholdt sig 16 dage. Ansøgeren har videre forklaret, at hans ægtefælle er blevet forfulgt flere gange og er blevet kontaktet telefonisk af efterretningstjenesten, men at hun ikke er blevet opsøgt på bopælen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev slået flere gange under sin tilbageholdelse, at han ikke var repræsenteret af en advokat under retssagen, at han ikke, inden han flygtede, fik at vide, at han ville få en dom og som følge deraf ikke kendte dommens indhold, og at efterretningstjenesten flere gange er fulgt efter hans hustru, ligesom hun har modtaget et par telefonopkald, men at hun ikke er blevet opsøgt på bopælen eller andre steder. Hertil kommer, at det af Udenrigsministeriets høringssvar af […] 2017 fremgår, at det vurderes, at den af ansøgeren fremlagte domsudskrift er falsk. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/64/CMA
