Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra landsbyen […] i Piranshah, Uromiah, Iran. Ansø-geren sympatiserer med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbageven-den til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, da han har hjulpet sin far med at smugle varer over grænsen fra Irak til Iran. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, da myndighederne har sigtet faren for at være politisk aktiv for KDPI, ligesom faren har ydet husly for kurdere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far arbejdede som smugler, og at han smuglede varer over grænsen mellem Irak og Iran. En dag spurgte ansøgerens far ham, om ansøgeren ville med på smuglertogt. Ansøgeren ville gerne med, hvorfor de forlod hjemmet sent på eftermiddagen eller tidligt om aftenen samme dag. Med sig havde de en hest, som skulle bære varerne. Faren og ansøgeren kom til et sted, hvor der var seks andre personer. Da ansøgeren og faren kom nærmere, talte faren med én af de seks personer. Efter lidt tid besluttede faren og de seks personer sig for, at de alle sammen skulle følges. Efter noget tid til fod, lavede ansøgerens far en hostelyd tre gange, hvorefter yderligere tre personer dukkede op. De tre personer sluttede sig til gruppen. Mens de gik, talte faren med de tre personer om politiske aktiviteter. De tre personer var iklædt en traditionel kurdisk dragt, og så vidt ansøgeren hørte, var de medlemmer af et demokratisk parti, hvorfor ansøgeren formoder, at de var peshmerga-soldater fra KDPI. To af personerne bar maskingeværer. Efter, at de havde gået i et stykke tid, blev der pludselig råbt stop, hvorefter der blev skudt mod gruppen. Ansøgeren formoder, at det var myndighederne, der skød efter dem. Hesten og ansøgerens far blev ramt af skud, hvorfor ansøgeren og faren blev adskilt. Ansøgeren flygtede over på den irakiske side af grænsen, hvor en af farens venner ventede på dem. Vennen rådede ansøgeren til ikke at rejse tilbage til Iran. Ansøgeren har efterfølgende fundet ud af, at faren er blevet fængslet af myndighederne. Faren er blevet sigtet for politiske aktiviteter, fordi han fulgtes med peshmerga-soldaterne. Efter skudepisoden har myndighederne været på familiens bopæl. De har i den forbindelse spurgt efter ansøgeren. Myndig-hederne har desuden ransaget bopælen og taget ansøgerens id-dokumenter. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, da han har krydset grænsen til Irak ulovligt, og da han ikke ønsker at aftjene sin værnepligt. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han sympatiserer med KDPI, og at han deltaget i et møde med organisationen i Dan-mark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den ikke forekommer selvoplevet og på væsentlige punkter indeholder divergenser. Ansøgeren har såle-des blandt andet forklaret forskelligt om, hvorvidt han selv så faren blive ramt og falde eller ej. Han har endvidere dels forklaret, at halvdelen af gruppen på i alt ni personer blev ramt og dels forklaret, at han ikke så, hvad der skete med de øvrige bortset fra de to, han flygtede med. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt de to usårede peshmergaer var bevæbnede eller ej. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De i øvrigt udokumenterede oplysninger om politiske aktiviteter i Danmark findes ikke at kunne medføre nogen ændring i denne vurdering. Mulige sanktioner for ulovlig udrejse og udeblivelse fra værnepligt findes ikke asylbegrundende. Nævnet har efter det foreliggende ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær begæring om udsættelse på ægthedsvurdering af et fremlagt doku-ment. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/58/JHB.
