Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Komola fra 2013 til 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af sin ekskærestes familie, fordi deres forhold ikke blev accepteret, idet ansøgeren var sunni-muslim og hun var shia-muslim, og fordi de havde indledt et seksuelt forhold underfor ægteskabet. Han frygter endvidere de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for partiet Komola. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han indledte et seksuelt forhold til en kvinde ved navn [A] i 2012/2013 (1391/1392). Forholdet var hemmeligt. I 2015 (1394) blev ansøgeren overfaldet af [A`s] bror, farbror og en ukendt mand. En uge efter overfaldet, modtog ansøgeren en sms-besked uden afsender, hvori der stod, at man kunne anmelde ansøgeren. En måned efter sms-beskeden blev ansøgeren ringet op af et ukendt nummer. Personen i telefonen truede ansøgeren, såfremt han fortsatte med at se [A]. Til støtte for ansøgerens asylmotiv har han endvidere oplyst, at han blev introduceret for partiet Komola i 2013 (1392) via sin ven [B]. Samme år blev ansøgeren sympatisør for Komola, som indebar, at han betalte kontingent og leverede pakker for partiet. I 2015 (1394) blev ansøgerens ven [B] anholdt, hvilket ansøgeren blev bekendt med via [B`s] bror, [C]. Ansøgeren udrejste af Iran på grund af de to problemer. Han udrejste omkring seks måneder efter at han blev truet i telefonen vedrørende hans og [A`s] forhold. Han tog til Kermanshah og efterfølgende Urumia, hvorefter han forlod Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans aktiviteter for Komola til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for, hvorfor han skulle involveres i den farlige handling og hvorfor [B] ikke selv overleverede materialet. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han mødte [B], hvem anden pakke skulle leveres til, og om [B`s] bror opfordrede ham til at flygte. Han har forklaret udbyggende om hvilke effekter der blev beslaglagt ved [B`s] anholdelse, hvilket materiale der var på [B`s] telefon, og om hvorvidt de havde SMS-korrespondance vedrørende transporten af politisk materiale. Ansøgeren har først ved anden samtale oplyst, at hans familie er blevet opsøgt efter hans udrejse. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at myndighederne kun en gang har forsøgt at komme i kontakt med ansøgeren hvis han var mistænkt for ulovlig politisk virksomhed. Som følge heraf tilsidesættes ansøgeren forklaring om hans aktiviteter for Komola. Flygtningenævnet kan lægge til grund at ansøgeren har haft et forhold til en pige [A]. Ansøgeren er i imidlertid kun blevet opsøgt af hendes familie en gang, hvor det ikke er sandsynliggjort, at de ville andet end at tale med ham. Han har efterfølgende blot modtaget en SMS, hvor han er opfordret til ikke igen at opsøge pigen, hvilket han heller ikke har gjort. Da ansøgeren uden problemer har boet på samme adresse i syv måneder efter at han blev opsøgt, har konflikten ikke en intensitet der gør, at betingelserne for asyl er opfyldt. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/52/AZU
