Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og tre børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske kurdere og har oplyst at være ateister. Ansøgerne har begge oplyst, at de er født i al-Tash, Ramadi, Irak, af iranske forældre. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har været politisk aktiv ved i Irak ved at have deltaget i demonstrationer imod det iranske regime i perioden fra 2004 til 2012. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Begge ansøgere oplyser at have været politisk aktive i Danmark. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive fængslet, idet hans far har været aktiv for Komola i Iran og senere i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far var politisk aktiv peshmerga for partiet Komola og som følge heraf fik en dødsdom i Iran, hvorfor han i 1979 sammen med ansøgerens mor udrejste fra sit hjemland til Irak, hvor de opholdt sig i al-Tash-lejren. Ansøgeren blev født i denne lejr i 1983. Ansøgerens far fortsatte sine politiske aktiviteter i al-Tash-lejren ved at deltage i politiske møder, herunder på familiens bopæl, frem til sin død i 2009. Ansøgerens far afholdt møder i sit hjem hver tredje måned. Ansøgeren deltog ikke selv i disse møder, hvor der typisk var otte til tolv mødedeltagere, idet han blev sendt ud med den begrundelse, at møderne var politiske og hemmelige, og at han i øvrigt var for ung. Hertil kom, at skønt ansøgerens far ønskede, at ansøgeren skulle fatte interesse for det politiske arbejde, modsatte ansøgerens mor sig dette, idet hun gerne ville skåne sine børn for politik. Ansøgeren har aldrig været medlem af et politisk parti, men han har deltaget i flere offentlige møder for Komola i al-Tash-lejren og har siden 2004 deltaget i op imod 5 demonstrationer imod det iranske regime og til fordel for kurderes rettigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive henrettet, idet hendes far havde en konflikt med de iranske myndigheder som følge af sit medlemskab af Komola Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes familie flygtede til Irak på grund af hendes fars aktiviteter for Komola, og at hendes far fortsatte sine aktiviteter for partiet i de flygtningelejre, som de tog ophold i efter ankomsten til Irak. Ansøgerens far var et profileret medlem af Komola, hvorfor familien har været på flugt internt i Irak og har måttet tage ophold i forskellige flygtningelejre og måtte således på et tidspunkt flytte fra al-Tash-lejren til Barika-lejren i Irak. Ansøgeren har vidst, at hendes far var politisk aktiv for Komola, men hun har ikke spurgt nærmere ind til dette. Hun har blot fået at vide, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive forfulgt på grund af sin fars aktiviteter. Såvel den mandlige som den kvindelige ansøger har som asylmotiv ydermere henvist til, at de er ateister, hvorfor de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt for at have frafaldet islam. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerne forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet deres forklaringer på centrale punkter fremstår usandsynlige, ligesom ansøgerne har forklaret forskelligt og udbyggende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den kvindelige ansøger i oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at hun var født i Ramadi i Irak, og til asylsamtalen har forklaret, at hun flygtede med hele familien fra Iran, da hun var lille. Da hun blev orienteret om sin forklaring ved oplysnings- og motivsamtalen, forklarede hun, at hun var født i Irak, og at hun forvekslede sig selv med sin søster, som hun mener er født i Iran. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger forklaringer om hans fars angivelige aktivitet og politiske virke for Komola fremstår meget overfladiske. Ansøgers far døde i 2009, da ansøger var 26 år gammel og henset hertil, forekommer det usandsynligt, at den mandlige ansøger ikke skulle have kendskab hertil særligt henset til, at familien måtte flygte fra Iran af denne grund. Den mandlige ansøger har heller ikke kunnet fremlægge dokumentation for hans fars aktivitet og virke for Komola. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at den mandlige ansøger har deltaget i flere offentlige møder i al-Tash lejren og siden 2004 har deltaget i op mod 5 demonstrationer henset til, at han ikke synes at have nærmere viden om Komola partiet og kun har forklaret meget overfladisk om det passerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerne har forklaret divergerende om længden af en angivelig tilbageholdelse af den mandlige ansøger i forbindelse med en demonstration i 2013, idet den mandlige ansøger i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev tilbageholdt i 3 dage, og den kvindelige ansøger har i asylsamtalen oplyst, at den mandlige ansøger er blevet tilbageholdt i forbindelse med én demonstration, og der blev han tilbageholdt i en dag. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøger forklaringer om hendes fars angivelige aktivitet og politiske virke for Komola fremstår meget overfladiske, og at det fremstår usandsynligt, at den kvindelige ansøger ikke har kunne bidrage med flere oplysninger omkring dette og heller ikke har kunnet fremlægge dokumentation for hendes fars aktivitet og virke for Komola. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at UNHCR ikke har kunnet genkende ansøgernes flygtningebeviser. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerne har oplyst, at de ikke selv har været medlem af Komola og med hensyn til ansøgernes angivelige aktiviteter for Komola i Danmark, finder Flygtningenævnet ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgerne er profileret i forhold til de iranske myndigheder i en sådan grad, at det er asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker, at det af ansøgerne fremlagte brev fra Representation of Komala Abroad, dateret [vinteren] 2018, ikke kan føre til andet resultat. Det bemærkes, at det blandt andet fremgår af brevet, at begge ansøgere er født i Iran og har været politisk aktive, herunder for Komolas organisation i Holland. Endelig bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge til grund, at ansøgerne er ateister, henset til at dette først kommer frem i advokatindlæggene, og idet der ikke af ansøgerne er forklaret noget herom på noget tidspunkt til Udlændingestyrelsen, hvortil de begge har oplyst, at de er sunni muslimer. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres indrejse i Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/50/SEL
