Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dømt, tortureret og henrettet for at have haft seksuelt samvær med en kvinde, der er shiamuslim af trosretning, og med hvem han ikke havde indgået ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 mødte sin kæreste [A] på universitet. Den [sommeren] 2015 friede han til [A] under et besøg hos hendes familie. [A’s] far nægtede at give samtykke til ægteskabet, idet han fandt ud af, at ansøgeren var yarsan af trosretning. Ansøgeren og [A] fortsatte efterfølgende deres forhold i det skjulte. Natten mellem [efteråret] 2015 havde de samleje i [A’s] storesøsters rækkehus. Efter 10 dage ringede [A] til ansøgeren og fortalte, at hendes familie havde fundet ud af, at de havde haft samleje, og havde på den baggrund anmeldt ansøgeren for voldtægt. Ansøgeren foreslog, at de skulle rejse væk sammen til en anden by, hvilket [A] ikke indvilligede i. Ansøgeren rejste derefter selv til Teheran, hvor han fik at vide, at [A] far havde opsøgt ansøgerens bopæl sammen med myndighederne, og de havde spurgt efter ansøgeren hos hans far. Ansøgeren opholdt sig tre dage i Teheran, inden han udrejste af Iran via byen Urmia. En måned senere blev ansøgerens far på ny opsøgt af betjente, som førte ham til politistationen og spurgte ind til, hvor ansøgeren befandt sig. Han blev frigivet uden betingelser, men på vej hjem mødte han [A’s] familie, som truede med at gøre tilsvarende mod ansøgerens familie, som ansøgeren havde gjort mod [A]. Ansøgerens familie er ikke blevet opsøgt eller kontaktet af [A’s] familie siden. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet finder herefter, at det må lægges til grund, at ansøgeren forud for sin udrejse uden sin kærestes families accept har indledt et seksuelt forhold til hende, hvorefter han er blevet politianmeldt, ligesom familiens bopæl flere gange er opsøgt af myndighederne og har været udsat for trusler fra kærestens families side. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran, vil være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorimod betingelserne for asyl i samme bestemmelses stk. 1 ikke findes opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2018/45/CABV
