Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og få en bøde af de iranske myndigheder, idet han med en spraymaling skrev slagord på en offentlig bygning, ligesom han i Danmark på facebook og ved deltagelse i demonstrationer, har ytret sig kritisk over for de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den [i efteråret] 2015 havde købt spraymaling til sin søster, da det tilfældigt faldt ham ind at spraymale ordene ”Khamenei undertrykker og yarsan er de undertrykte” på en mur. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at der var et overvågningskamera på muren, og at bygningen tilhørte et kontor for undervisningsministeriet. Han tog hjem og fortalte sin far om hændelsen, hvorefter faren besluttede, at ansøgeren skulle tage ophold hos sin farbror. [Efteråret] 2015 blev ansøgerens families bopæl opsøgt af de iranske myndigheder. Ansøgerens far blev taget med til afhøring og løsladt igen samme dag. [Efteråret] 2015 besluttede ansøgerens far, at det var bedst for ansøgeren at udrejse. Ansøgeren udrejste på denne baggrund af Iran [efteråret] 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser, usandsynligheder og udbygninger. Ansøgeren har således blandt andet i asylsamtalen forklaret, at faren efter hans hjemkomst overvejede situationen i minimum en time, inden han blev sendt til farbroren, mens han for nævnet har forklaret, at han blev sendt væk efter højst ti minutter. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen intet oplyst om, at faren efter den første afhøring på politistationen på ny skulle have rettet henvendelse til myndighederne. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han gætter på, at faren muligvis har rettet en sådan henvendelse, og for nævnet har han forklaret, at faren med sikkerhed igen havde opsøgt myndighederne for at gavne ansøgerens sag. Det bemærkes endvidere, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne i løbet af mindre end et par døgn på baggrund af en videooptagelse angiveligt optaget i halvmørke skulle kunne lokalisere ansøgeren, der var bosiddende 15 kilometer væk. Hans familie har i øvrigt angiveligt kunnet opholde sig uantastet i hjemområdet efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren findes endvidere ikke at have sandsynliggjort, at han via sine aktiviteter i Danmark, som kun i begrænset omfang er dokumenteret, er blevet profileret over for de iranske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran konkret og individuelt vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/44/CABV
