Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber fra Ahwas, Khusistan, Iran. Ansøgeren har siden 2009 været politisk aktiv i en gruppe, der kæmper for arabernes rettigheder i Iran. Ansøgeren er efter sin ankomst til Danmark blevet repræsentant for partiet Ahwazi Democratic Popular Front. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været politisk aktiv siden 2009, og at han har kæmpet for arabernes rettigheder i Ahwaz i Iran. Han var politisk aktiv i en gruppe bestående af fire personer. Han deltog i flere demonstrationer, delte løbesedler ud, skrev slogans på plakater, tegnede det ahwaziske flag samt hejste det ahwaziske flag. Ansøgeren blev anholdt og tilbageholdt af myndighederne ad to omgange, men blev løsladt begge gange. I [foråret] 2015 blev de tre andre fra ansøgerens gruppe anholdt af myndighederne og sidder fortsat fængslet i Iran. Dagen efter anholdelsen af de andre gruppemedlemmer, blev ansøgerens bopæl ransaget af myndighederne. Han gemte sig derefter tre måneder i hans bedsteforældres hus, inden han udrejste af Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser. Han har således på udtrykkelig forespørgsel forklaret divergerende om, hvorvidt han har deltaget i alene tre eller op mod 20 demonstrationer, ligesom han har forklaret divergerende om længden af sit ophold i bedsteforældrenes hus inden udrejsen. Endvidere bemærkes, at ansøgerens forklaring om manglende dialog med familien om det passerede forekommer usandsynlig. Hans familie har i øvrigt angiveligt kunnet opholde sig uantastet i hjemområdet efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren findes endvidere ikke at have sandsynliggjort, at han via sine aktiviteter i Danmark, som kun i begrænset omfang er dokumenteret, er blevet profileret over for de iranske myndigheder. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran konkret og individuelt vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Det tilføjes, at sanktionerne for ulovlig udrejse og manglende aftjening af værnepligt ikke skønnes at være uproportionale, ligesom de generelle forhold for arabere i Iran ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/43/CABV
