Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk lor og tidligere muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Iran, men han har under sit ophold i Danmark været politisk aktiv for partiet Jonbesh Iranbanan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far og morbror, […], fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder som følge af sin konversion til kristendommen og det forhold, at ansøgeren i Danmark er blevet politisk aktiv for partiet, […]. Ansøgeren frygter tillige de iranske myndigheder, fordi han ikke har aftjent sin værnepligt, er udrejst illegalt af Iran og ikke længere er i besiddelse af personlige dokumenter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han havde problemer med sin far som følge af, at ansøgeren ikke var troende muslim, og at ansøgerens far var narkotikamisbruger og derfor tvang ansøgeren til at hente narkotika for ham. Ansøgeren blev første gang truet på livet af sin far i [foråret] 2013 eller 2014, da ansøgeren og ansøgerens mor ikke ville med i moskeen. Faren angreb ansøgerens mor med en kniv, da han bebrejdede hende ikke at have opdaget ansøgeren ordentlig. Ansøgerens forældre blev herefter skilt. Ansøgeren blev også efterfølgende truet med en kniv af sin far, og truslerne fra ansøgerens far fortsatte frem til ansøgeren udrejste af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at Kulturministeriet i Iran havde nægtet ham tilladelse til at spille musik, fordi han havde tilkendegivet over for en mand i ministeriet, at han ikke var religiøs og derfor ikke bad. Som følge heraf opstod der en konflikt mellem ansøgeren og hans morbror, Ahmad, som arbejder i efterretningstjenesten. Ansøgerens morbror sagde, at han nemt kunne fortælle de iranske myndigheder, at han ikke var religiøs. Ansøgeren blev i Danmark introduceret for kristendommen af sin herboende morbror. Ansøgeren har i forbindelse med sin konversion fremlagt en udtalelse af [fra sommeren] 2016 v/ præst […] fra […], hvoraf det fremgår, at ansøgeren har deltaget regelmæssigt i menighedens ugentlige gudstjeneste og andre kirkelige aktiviteter over de sidste 5-6 måneder, ligesom han har deltaget i et undervisningsforløb [2,5 måned] i 2016. Derudover har ansøgeren fremlagt et dåbsbevis [fra sommeren] 2016 fra […]. Ansøgeren har oplyst, at han ikke var praktiserende muslim i Iran, og at han allerede i hjemlandet forholdt sig kritisk til islam. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet fremlagt en udtalelse [fra vinteren] 2018 fra sognepræst […], […], hvoraf det fremgår, at ansøgeren i den tid, hvor han har boet i […] har deltaget i gudstjenester i kirken. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren og hans morbror har så nær en familiemæssig tilknytning, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse alene som konsekvens af, at hans morbror er meddelt opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ved sin forklaring og fremtræden for nævnet har sandsynliggjort, at konversionen til kristendommen er reel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren siden kort efter sin indrejse i Danmark har deltaget i gudstjenester om søndagen sammen med sin morbror, at han er blevet døbt, og at han har deltaget i kristne sommerlejre i 2016 og 2017. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har udvist et godt kendskab til kristendommen, ligesom han på overbevisende måde har forklaret om sin egen kristne tro. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/42/lrn
