Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. Ansøgerens advokat anmodede i maj 2017 om genoptagelse af sagen. Nævnet besluttede i september 2018 at genoptage sagen. Nævnet stadfæstede i december 2018 på ny Udlændingeservices afgørelse.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt sunnimuslim fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren er født og opvokset i al-Tash-lejren i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren henviste som asylmotiv oprindeligt til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive henrettet, fængslet eller udsat for tortur som følge af, i strid med iransk lovgivning, at have arbejdet med salg og montering af parabolantenner. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive fængslet eller udsat for tortur som følge af sin politiske aktivitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han kontinuerligt har kæmpet for kurdernes rettigheder, ligesom han som medarbejder på en kurdisk tv-station har udøvet politisk arbejde og udbredt propaganda. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han fortsat deltager i møder i en kurdisk forening, som livestreames, hvorfor det ikke kan udelukkes, at de iranske myndigheder har set og identificeret ansøgeren. Ansøgeren har endelig henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev døbt [i foråret] 2016 efter at have deltaget i kristendomsundervisning i et halvt år. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på centrale punkter indeholder divergenser og er udebyggende, ligesom ansøgeren har forklaret afglidende på en række spørgsmål. For så vidt angår ansøgerens aktiviteter i Iran forud for udrejsen finder Flygtningenævnet fortsat ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne. Han har således blandt andet forklaret divergerende og udebyggende om, hvorvidt formålet med opsætning af paraboler var politisk eller blot forretningsmæssig og om, hvorvidt han dengang var politisk aktiv eller ej. Den nu fremlagte erklæring fra Komala om ansøgerens aktiviteter dengang, findes ikke at medføre nogen ændring i denne vurdering. Uanset at det må lægges til grund, at ansøgeren nogle gange årligt har optrådt med sang og musik i forbindelse med diverse kurdiske partiers arrangementer, og uanset at denne optræden i et vist omfang et blevet livestreamet, ligesom der er lagt videoer op på facebook og youtube, finder Flygtningenævnet desuagtet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er blevet profileret over for de iranske myndigheder i et sådant omfang, at han ved en returnering til Iran vil risikere forfølgelse. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens påståede konversion til kristendommen er reel. I den forbindelse har Flygtningenævnet lagt vægt på det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed, hans særdeles beskedne kendskab til kristendommen og til, at han ikke findes på overbevisende måde at have redegjort for den indre overbevisning, der ligger til grund for konversionen. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/418/JEA
