Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], [provins], Iran. Ansøgeren har deltaget i en demonstration for sympatisører med Det Kurdiske Demokratiske Parti i Iran (KDPI). I Danmark har ansøgeren deltaget i politisk aktivitet for Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP) og været sympatisør siden 22. februar 2017. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter den iranske efterretningstjeneste, idet han er anklaget for at være politisk aktivist og blev løsladt fra fængsling mod beskikkelse. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter myndighederne grundet sine politiske aktiviteter for KDP i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han deltog i en demonstration i [by] [i foråret] 2015. Der blev demonstreret for at udvise utilfredshed med myndighedernes håndtering af en sag, hvor en kvinde var blevet voldtaget af en myndighedsperson og efterfølgende havde begået selvmord. Ansøgeren filmede begivehederne med sin telefon under demonstrationen. Der deltog omkring 25 maskerede personer, som ansøgeren formoder, var sympatisører for KDPI. Efterretningstjenesten ankom efterfølgende for at opløse demonstrationen. Ansøgeren ville flygte fra stedet, men han blev fanget og anholdt. Ansøgeren blev kørt til efterretningstjenestens fængsel i [by], hvor han var tilbageholdt i omkring to uger. I løbet af de to uger blev han afhørt fire eller fem gange om sine politiske aktiviteter, og han blev udsat for fysiske overgreb. Efter omkring to uger betalte ansøgerens far 50 millioner toman i bestikkelse for at få ansøgeren løsladt. Ansøgeren udrejste straks herefter til Irak. Efter ansøgerens udrejse er hans families bopæl opsøgt adskillige gange af myndighederne, og hans far er flere gange indkaldt til afhøring hos efterretningstjenesten. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han har deltaget i en demonstration i Iran til grund. Ansøgeren har imidlertid forklaret divergerende om sin løsladelse fra fængslet. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev løsladt fra fængslet mod bestikkelse, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev løsladt mod kaution. I sit asylansøgningsskema har ansøgeren anført, at han blev løsladt mod betaling af 50 million toman, som den iranske regering krævede. Dette afsnit i ansøgningsskemaet er under nævnsmødet blevet oversat påny til, at der via en mellemmand blev betalt 50 million toman til staten Iran. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren er flygtet fra fængslet, og at flugten blev gjort mulig af bestikkelse. Dette underbygges af, at ansøgeren fortsat er i besiddelse af sit iranske ID-kort og kørekort, som myndighederne således ikke har inddraget. Ansøgeren har videre forklaret, at han i Iran ikke har deltaget i andre politiske aktiviteter end den ene demonstration, hvorfor det forekommer usandsynligt, at de iranske myndigheder forsat, nu 3 år senere, skulle være interesserede i ansøgeren, der ikke havde nogen særlig rolle under demonstrationen. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han under sit ophold i Danmark er blevet sympatisør af KDP og har deltaget i demonstrationer og KDP-møder, ligesom billeder heraf er lagt på KDP’s hjemmeside. På ingen af billederne eller de foreviste filmklip fremtræder ansøgeren med navn. Ansøgeren har ikke nogen fremtrædende rolle i KDP’s danske afdeling, og hans aktiviteter er begrænsede. Ansøgerens Facebook-profil er lukket og giver alene adgang til et profilbillede. Hertil kommer, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at der ikke er nogen i Iran, der er bekendt med hans politiske aktiviteter i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at de iranske myndigheder er blevet bekendt med ansøgerens aktiviteter i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/417/CABV
