Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i [by], Al-Tash, Irak, men flyttede som ca. 10-årig sammen med sin familie til [by], Kermanshah, Iran, hvor han har boet indtil udrejsen fra Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI og har som asylmotiv henvist til, at han af denne grund frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de iranske myndigheder ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede med at transportere varer mellem Iran og Irak. Ansøgeren har videre oplyst, at hans morbror var medlem af KDPI, og at han en dag spurgte ansøgeren, om han ikke ville hjælpe ham med at få nogle politisk aktive personer over grænsen mellem Iran og Irak. Ansøgeren accepterede at hjælpe sin morbror. Ansøgeren hjalp personer, der var aktive for KDPI over grænsen omkring 45 gange. Nogle gange overnattede personerne på ansøgerens bopæl. [I foråret] 2015 var ansøgeren på besøg hos sin søster, da hans mor ringede og fortalte, at myndighederne havde afleveret en tilsigelse til retten, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle møde i retten [i sommeren] 2015, idet politiet ville tale med ham. Ansøgeren opholdt sig omkring en måned og 20 dage hos sin søster og derefter fem dage hos en ven, der boede i nærheden af grænsen. Ansøgeren udrejste af Iran [i sommeren] 2015. [I sommeren] 2015 modtog ansøgerens forældre en dom, hvoraf fremgik, at ansøgeren var blevet idømt 7 år og 6 måneders fængsel, idet han havde hjulpet KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den dom og tilsigelse, som ansøgeren har fremlagt, og som er meget centrale for ansøgerens asylmotiv, er blevet vurderet uægte. Hertil kommer, at ansøgeren under sin forklaring for nævnet har oplyst, at han er idømt fængsel i 6,5 år til 7 år, mens han under sine samtaler i Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er idømt fængsel i 7 år og 6 måneder, hvilket også er det, der fremgår af den fremlagte dom. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Han har således til samtalen i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 oplyst, at hans forældre ikke havde fået problemer med de iranske myndigheder, fordi myndighederne ikke var bekendt med, at der havde overnattet personer fra KDPI på bopælen. Til samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at forældrene ikke havde fået problemer, fordi de var gamle og syge, og fordi myndighederne godt vidste, at det var ansøgeren, der havde hjulpet personerne fra KDPI. Endelig har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvor han opholdt sig umiddelbart inden udrejsen af Iran, herunder hvor længe han havde ophold hos sin søster. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/414/SHH
