Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Sar-e-Pole Sahab, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv for KDPI og har oplyst at være sympatisør af partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter fængsling eller henrettelse af de iranske myndigheder. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren oplyst, at han i 2010 og 2011 oprettede to profiler på Facebook, hvor han offentliggjorde regimekritiske materiale. Begge profiler blev lukket. I 2013 oprettede ansøgeren endnu en profil på Facebook, hvor han offentliggjorde samme materiale. Ansøgeren blev opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, som fremlagde materialet, som han havde offentliggjort på sin profil. Herefter blev ansøgeren arresteret og var tilbageholdt en halv dag. Ansøgeren blev løsladt ved, at hans nabo kautionerede for ham. Ansøgeren fik efterfølgende en dom på to års husarrest og en bøde for at have anvendt kritisk sprog mod den åndlige leder. Herefter holdt ansøgeren op med sine politiske aktiviteter på Facebook og arbejdede som sælger i en forretning. De iranske myndigheder henvendte sig en dag til ansøgeren på hans arbejdsplads og bad ham om at samarbejde med dem med henblik på at få ansøgerens bror, som var udrejst fra Iran og var medlem af KDPI, udleveret. To måneder efter denne episode udrejste ansøgeren til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgerens forklaring om, at han først oprettede to falske Facebook-profiler, hvorfra han spredte myndighedskritiske budskaber, inden han oprettede en profil i eget navn, selv om han var af den opfattelse, at de to første var blevet lukket af myndighederne, fremstår utroværdig. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvorledes han udbredte de myndighedskritiske budskaber, idet han først for Flygtningenævnet har forklaret, at han modtog dem på USB-stik fra sin politisk aktive morbror i Irak, og at han tillige spredte budskabet via CD’ere, som han puttede ind under dørene hos personer, som han kendte og havde tillid til. Yderligere har ansøgeren og hans bror forklaret divergerende om, hvorvidt det var planlagt, at de skulle flygte til Europa, inden ansøgeren rejste fra Iran til Irak. Ansøgeren har tillige forklaret skiftende om, hvorvidt han er sympatisør eller medlem hos KDPI. Ansøgerens forklaring fremstår således i det hele skiftende og usikker. Dertil kommer, at ansøgeren har svækket sin generelle troværdighed ved som støtte for sit asylmotiv at have fremlagt to dokumenter, der angiver at være to domme afsagt af de iranske domstole, men som Udenrigsministeriets kilde vurderer er falske. Uanset om ansøgerens morbror og farbror har været aktive i KDPI som forklaret af ansøgeren, har aktiviteterne ikke medført alvorlige problemer for de tilbageværende familiemedlemmer i Iran. Det bemærkes, at ansøgerens brors forklaring om, at han fra andre har hørt, at deres mor er blevet afhørt to gange om brorens aktiviteter i Irak, ikke er troværdig, henset til at forklaringen først er fremkommet for Flygtningenævnet, og henset ti, at morbrorens aktiviteter for KDPI i Irak i givet fald måtte have haft større interesse for de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Iran/2018/413/TBP
