Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og angiveligt bahai af trosretning fra Chehel Zarie, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til bahai. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han konverterede fra islam til bahai i starten af 2013 efter han blev introduceret hertil af en ven fra universitet. Ansøgeren blev samme år bortvist fra universitet, fordi han oplyste, at han ikke var tilhænger af islam. I 2015 begyndte ansøgeren at udbrede kendskabet til bahai ved at hænge løbesedler op om trosretningen i hans fødeby. Han hang løbesedler op cirka en gang hver tiende dag cirka to til tre måneder. [Efterår] 2015 ringede en nabo til ansøgeren og fortalte, at de iranske myndigheder havde ransaget hans bopæl. Herefter ringede ansøgerens far og fortalte det samme, herunder at de iranske myndigheder havde konfiskeret løbesedler vedrørende bahai trosretningen på ansøgerens bopæl. Ansøgeren fortalte sin farbror om hændte forløb, og han sagde, at ansøgeren skulle flygte ud af landet, idet ansøgeren ellers ville blive henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren påbegyndte samme dag sin udrejse af landet. Efter ansøgerens ankomst til Danmark blev ansøgerens far tilbageholdt af de iranske myndigheder i tre dage. I Danmark har ansøgeren haft kontakt til og deltaget i møder hos den danske bahai menighed. Ansøgeren har ikke givet møde under nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet finder det usandsynligt og påfaldende, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om optagelse på kandidatdelen af sin uddannelse afkrydsede rubrikken med ”anden religion”, henset til, at han var bevidst om konsekvenserne heraf. Ansøgeren har videre forklaret divergerende omkring, hvornår han blev indkaldt til møde på universitetet omkring sin oplysning om, at han tilhørte en anden religion Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev indkaldt til mødet nogle måneder efter uddannelsesstart, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han blev indkaldt nogle uger efter uddannelsesstart. Til gensamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev indkaldt til møde to gange, henholdsvis nogle måneder efter uddannelsesstart og en uge senere. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren 1½ år efter sin bortvisning fra universitetet og uden særlig anledning skulle begynde at missionere for bahai-religionen. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for sin indre overbevisning eller sine overvejelser omkring konvertering til bahai, ligesom ansøgeren har demonstreret et begrænset kendskab til religionen. Endelig forekommer det usandsynligt, at myndighederne skulle have fået kendskab til hans angivelige konvertering til bahai, henset til at ikke andre end vennen Hamed havde kendskab til hans interesse for religionen og til hans yderst begrænsede aktivitet i form af at hænge løbesedler op nogle gange. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er konverteret til bahai-religionen til grund. Det forhold, at ansøgeren har deltaget i et møde ved den danske bahai-menighed, kan ikke føre til et andet resultat, og nævnet finder det ganske usandsynligt, at de iranske myndigheder skulle have fået kendskab hertil. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ansøgeren har ikke meddelt lovligt forfald til nævnsmødet, hvorfor Flygtningenævnet ikke finder anledning til at udsætte sagen på fornyet indkaldelse af ansøgeren eller på den beskikkede advokats mulighed for at afholde samtale med ansøgeren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/410/gjey
