Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra […], Orumieh, Iran. Ansøgeren har været medlem af KDPI i Iran siden 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagenvenden til Iran frygter de iranske myndigheder, ISIL og al-Qaeda, da han igennem sine aktiviteter for KDPI har infiltreret den salafistiske organisation [A], der støtter al-Qaeda. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2009, igennem sin barndomsven [B], blev medlem af KDPI. [B] havde tidligere været meddeler for KDPI i Iran, men han var flygtet til Irak. [B] havde arbejdet for KDPI med at infiltrere yderligtgående islamiske grupper, der samarbejdede med al-Qaeda. Ansøgeren samarbejdede med [B] i seks måneder, hvorefter [B] forlod Irak. Ansøgeren arbejdede herefter med [C], som underviste ansøgeren i det arbejde, han skulle udføre. Efter oplæringen fik ansøgeren til opgave at infiltrere islamistiske grupper. Ansøgeren infiltrerede herefter [A], der støtter al-Qaeda. Ansøgerens kontakt til gruppen skete igennem mullahen [D]. Ansøgeren blev igennem [D] introduceret for [A’s] leder, [E]. Ansøgeren opnåede de to efterfølgende år [E’s] tillid, og han blev tilknyttet [A]. Ansøgeren arbejdede for [A] [i omkring tre år]. Ansøgerens arbejde bestod i, at han var chauffør, tolk og beskedbudbringer for [E]. Samtidig med, at ansøgeren arbejdede i [A], rapporterede han om gruppen og [E] til KDPI. De oplysninger, ansøgeren videregav, medførte, at [E] og omkring tyve personer fra [A] blev anholdt af den iranske efterretningstjeneste. Da ansøgeren opholdt sig i sit hjem [i efteråret] 2014, blev ansøgeren opsøgt og anholdt af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren var tilbageholdt i otte måneder, hvor han under myndighedernes afhøringer blev udsat for tortur i form af udsættelse for kulde, slag og spark og overhældning med koldt vand. Ansøgeren blev [i sommeren] 2015 løsladt mod kaution. Ansøgeren blev efterfølgende rådet af sin advokat til at udrejse af Iran, da advokaten mente, at ansøgeren ville blive idømt en fængselsstraf på 15 års fængsel. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har for Flygtningenævnet videre oplyst, at han har fortsat sine politiske aktiviteter for KDPI under sit ophold i Danmark, idet han blandt andet har skrevet artikler på internettet og deltaget i demonstrationer. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at nævnet kan tiltræde det af Udlændingestyrelsen i afgørelse af 2. juni 2017 anførte om, at ansøgerens generelle troværdighed må anses for i betydelig grad svækket ved, at han har anvendt falske papirer. Herudover bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter forekommer usandsynlig. Det fremgår således af hans forklaring, at han af de iranske myndigheder blev anklaget for såvel spionage som terror, således, at ansøgeren blev beskyldt for at være medlem af en terrorgruppe og spion for KDPI. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at en person, der var mistænkt for så alvorlig kriminalitet, ville være blevet løsladt mod kaution. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren til sin asylsamtale den 22. februar 2017 forklarede, jf. side 8, at han ikke ved, om den terrorgruppe, som han infiltrerede, foretog en kontrol af hans baggrund. Ved fremmøde i Flygtningenævnet den 27. november 2018 forklarede han imidlertid, at der blev foretaget et sikkerhedstjek, men at de andre medlemmer af gruppen dog ikke kendte andet end hans fornavn. Ligesom Udlændingestyrelsen lægger Flygtningenævnet også vægt på den væsentlige uoverensstemmelse mellem ansøgerens forklaringer om hvordan myndighederne i Iran opdagede hans relation til KDPI, jf. afgørelsen side 3 med henvisning til hhv. samtalen den 17. juni 2016 og samtalen den 22. februar 2017. For så vidt angår de dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med nævnsmødet, indeholder disse ikke oplysninger om baggrunden for den stillede kaution og det er således ikke dokumenteret, at kautionen skyldes en sigtelse for spionage, terror eller lignende. For så vidt angår ansøgerens aktiviteter i Danmark bemærkes, at ansøgeren på sociale medier optræder under et opdigtet navn. Der foreligger ikke i øvrigt oplysninger som giver grund til at antage, at de iranske myndigheder har kendskab til hans i øvrigt ret begrænsede aktiviteter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at det er godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk.1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/406/JHB
