Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger og etnisk azari fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet hendes ægtefælle har anmeldt hende for utroskab. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark, og at hun derfor risikerer at blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun modtog kristendomsundervisning fra [B] i en periode på seks til syv måneder, og derefter blev døbt af samme i [en] kirke. Ansøgeren har siden, gennem en iransk veninde, fået kontakt til [en anden] kirke i [en by] med mulighed for oversættelse til farsi, hvor hun regelmæssigt deltog i gudstjeneste om søndagen og fællesskab om fredagen. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun efter flytningen til [et nyt asylcenter] opsøgte det kristne fællesskab i [en by] og blev aktiv til gudstjenester om søndagen og bibelcafe om onsdagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren fik afslag på sin første anmodning om genoptagelse [sommeren] 2015. Det blev ved den lejlighed vurderet, at de dokumenter hun havde påberåbt sig, ikke var ægte. Ansøgeren havde ikke i forbindelse med denne anmodning om genoptagelse oplyst noget om, at hun havde fattet interesse for kristendommen, eller at hun overvejede at konvertere. Ansøgeren er efter det oplyste døbt [vinteren] 2015. Hendes advokat har i brev af [foråret] 2017 til Flygtningenævnet oplyst, at hun forud herfor havde modtaget undervisning i seks til syv måneder. Sognepræst [B] har i en udtalelse af [foråret] 2017 oplyst, at ansøgeren fremsatte ønske om dåb ”For ca. 1½ år siden…”. Ansøgeren har i Flygtningenævnet forklaret til dels uoverensstemmende og divergerende om tidspunktet for hvornår hun fik interesse for kristendommen, og hvornår hun påbegyndte forberedelse til dåb. På den baggrund finder Flygtningenævnet, uanset at ansøgeren har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, at det ikke kan lægges til grund, at hendes konvertering er reel. Der er herefter heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens oprindelige afgørelse.” iran/2018/4/MME
