Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren kender ikke sit fødested, men har siden 1991 opholdt sig i [en landsby i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes familie vil skade hende. Ansøgeren har videre henvist til, at hun som følge af sin konversion til kristendommen frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes familie tidligere har slået hende, når hun ikke har hørt efter, hvad de har sagt til hende. Ansøgeren har videre oplyst, at hun er konverteret til kristendommen efter hun indrejste i Danmark. Ansøgeren er blevet døbt [i sommeren] 2017. Ansøgeren, som er mentalt retarderet, har forklaret, at hun ikke ved, hvorfor hun er rejst til Danmark. Hun har ikke forklaret om, at hun, da hun forlod Iran, risikerede at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Hendes bror, hvis sag er behandlet samtidig med ansøgerens sag, har heller ikke forklaret om, at ansøgeren har et oprindeligt asylmotiv. Ansøgeren er [i sommeren] 2017 blevet døbt. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at dåben er sket efter, at ansøgeren [i vinteren 2016-2017] fik afslag på asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af udtalelse af [efteråret] 2018 fra sognepræst [S], at ansøgeren har deltaget i kristendomsundervisning, men ikke får så meget ud af det. Endvidere fremgår det, at ansøgeren forstår kristendommens kernebegreber, og at hendes tilgang til kristendommen er, at hun har fundet den tryghed, hun har behov for. Ansøgeren har i Flygtningenævnet forklaret, at hun ikke forstår hvad præsten siger, og at hun kan lide at komme i kirke på grund af musikken. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko individuelt og konkret begrundet for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/398/mme
