Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sanandaj, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er ateist. Ansøgeren har sympatiseret med partiet Komola og har i perioden fra [i efteråret] 2015 frem til sin udrejse [i efteråret] 2015 været peshmergasoldat i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han forlod islam omkring et år før sin udrejse. Ansøgeren betragtede herefter sig selv som ateist. I samme periode talte ansøgeren kritisk om den iranske regering og islam, når han mødtes med folk i Sanandaj. Kort tid før sin udrejse brændte ansøgeren en koran foran sine kollegaer ved en holdeplads for taxaer. Herefter tog ansøgeren til Irak, hvor han efter en samtale på Komolas hemmelige kontor tæt på Sulajmanija blev peshmergasoldat. Ansøgeren var peshmergasoldat i omkring fire måneder på Komolas base i Sulajmanija, Irak. Mens ansøgeren var i Irak, fortalte hans mor, at de iranske myndigheder havde opsøgt familiens bopæl. Myndighederne havde desuden ransaget familiens bolig og ledte efter ansøgeren. Efter ansøgeren er ankommet til Danmark, har ansøgerens søster fortalt, at de iranske myndigheder også har ringet til ansøgerens mor og har spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren brødre i Iran er desuden blevet opsøgt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb som følge af politisk aktivitet. Nævnet har herved indledningsvis lagt vægt på, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om de udførte aktiviteter til grund, idet ansøgeren under nævnsmødet har fremstået usikker og kun nødtvunget givet afglidende svar på de stillede spørgsmål. Hertil kommer, at han har forklaret divergerende og dermed utroværdigt om centrale dele af det påberåbte asylmotiv, idet han til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklarede, at han afbrændte Koranen 4-5 år tidligere, det vil sige i 2011-12, mens han under de efterfølgende samtaler og under nævnsmødet har forklaret, at han afbrændte Koranen 4-5 dage, før han udrejste af Iran, det vil sige i sensommeren 2015, og at dette var årsagen til hans udrejse. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om karakteren af sine politiske aktiviteter i Iran, idet han til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede, at han i hemmelighed havde udført agiterende aktiviteter for partiet, mens han til samtalen [i foråret] 2017 forklarede, at han talte med personer i sin taxa eller på gaden om sine tanker om præstestyret, og først til samtalen [i foråret] 2017 tillige forklarede, at han havde uddelt løbesedler for Komola. Endvidere har ansøgeren i asylansøgningsskemaet ikke omtalt, hverken at han har afbrændt Koranen, uddelt løbesedler i Iran eller efterfølgende været peshmerga i Irak. Som følge af ansøgerens manglende troværdighed kan nævnet endvidere – på trods af de fremlagte fotos – ikke lægge til grund, at ansøgeren i en periode på flere måneder umiddelbart før indrejsen i Danmark har virket som peshmerga i Irak. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren, der ifølge nævnets vurdering ved sin udrejse af Iran ikke var profileret over for de iranske myndigheder, fortsat må antages ikke at være profileret over for disse, idet den gennemgåede aktivitet på Facebook ikke i sig selv kan begrunde, at han skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys efter sin udrejse. Endvidere finder nævnet det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først under nævnsmødet har fremlagt screenshots af de påberåbte trusler fra 2015-16 via Messenger. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af, at han er ateist. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring har boet problemfrit i Iran indtil sin udrejse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Iran/2018/392/TBP
