Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt tre børn fra Iran. Indrejst i 2015. Sagen blev behandlet sammen med sagen vedrørende den mandlige ansøgers bror og dennes ægtefælle og børn, der indrejste sammen med ansøgerne. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er kurder, født i […], der hører under […], der er beliggende i Kermanshah-området i Iran. Han vedkender sig ikke nogen religion. Den kvindelige ansøger er kurder og sunni-muslim og født i Shiraz, men opvokset i […], hvor hun sammen med sin søster boede hos deres farmor efter forældrenes skilsmisse. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter af de iranske myndigheder, der undertrykker kurderne, på grund af sine politiske aktiviteter, og fordi han er flygtet fra aftjening af værnepligt, at blive henrettet eller idømt en langvarig fængselsstraf. Den kvindelige ansøger har henvist til, at hun frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder på grund af ægtefællens politiske aktiviteter. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie rejste fra Iran til Irak i 1980, fordi kurderne blev undertrykt i Iran efter den iranske revolution. Ansøgeren boede sammen med sin familie i Al-Tash-lejren i Irak, indtil omkring 1991, hvorefter familien vendte tilbage til Iran. Familien rejste tilbage til Iran, fordi der ikke var nogen fremtid for den i Irak. I 1996 deltog ansøgeren sammen med en ven i en demonstration, der blev afholdt i protest imod drabet på en kendt kurdisk mullah. Flere tusinde mennesker demonstrerede, og der blev råbt slagord mod præstestyret. Efter 2-3 timer kom det iranske politi til stede og begyndte at skyde mod folkemængden. 22 personer blev dræbt. Folk blev mere vrede og angreb myndighedernes bygninger, herunder politistationen, hvilket medførte, at antiterrorkorpset kom til stede. Ansøgeren blev anholdt, da han var på vej hjem fra demonstrationen. Han blev først kørt til den lokale efterretningstjenestes kontor og senere samme dag transporteret til Kermanshah, hvor han blev anbragt i kælderen under efterretningstjenestens bygning. Ansøgeren blev anbragt sammen med 50 andre fanger. Efter cirka tre en halv måneds tilbageholdelse, herunder cirka en måned i efterretningstjenestens kælder, blev ansøgeren overført til et fængsel og stillet for en domstol. Han blev idømt 6 måneders fængsel, fordi han havde deltaget i demonstrationen. Efter domsafsigelsen blev han overført til et andet fængsel, hvor han afsonede den resterende straf. I 1997 blev han løsladt, og cirka to måneder senere udrejste han af Iran. Han rejste til Irak, hvor han opsøgte KDPI’s base i […], idet han ønskede at blive blive peshmerga. Han modtog undervisning i KDPI’s historie våbentræning i tre måneder. Efter at være blevet færdiguddannet som peshmerga blev han udstationeret som vagt på KDPI’s base i […], hvor han også arbejdede som bager i basens køkken. Efter cirka 2 måneders ophold i Irak kontaktede ansøgeren sin familie i Iran og fortalte, at han havde meldt sig ind i KDPI. Efter ca. 5-6 måneders ophold i Irak fik ansøgeren et opkald fra sin bror, [M], som ville vide mere om partiet. Ansøgeren satte broren i forbindelse med en person fra partiet. Ansøgeren ved ikke, hvad der skete mellem broren og kontaktpersonen. Ansøgeren boede i […]-lejren i Irak frem til 2002, hvor han blev gift, og flyttede til Azadi-lejren i Koya. Her boede ansøgeren og ægtefællen frem til deres udrejse af Irak i [efteråret] 2015. I 2004-2005 udrejste broren, [M], og hans ægtefælle fra Iran til Irak og bosatte sig i Erbil, Irak. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren og hans ægtefælle af Irak på grund af manglende sikkerhed. Cirka en uge før udrejsen talte ansøgeren og broren om at flygte, fordi der var åbnet for at komme til Europa. Ansøgeren ville skaffe sin familie en bedre fremtid. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren fortsat sine politiske aktiviteter, idet han har deltaget i møder arrangeret af KDP, og demonstrationer, herunder foran den iranske ambassade. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2002 blev gift og flyttede til Irak sammen med ægtefællen. I Irak boede ansøgeren og ægtefællen fra 2002 i Asadi-lejren. Ægtefællen var peshmerga for KDP. I slutningen af […] 2015 udrejste ansøgeren og ægtefællen af Irak. De valgte at udrejse som følge af de iranske myndigheders stigende indlydelse i Irak, hvilket blandt andet udmøntede sig i drab på mange peshmerga’er, ligesom de iranske myndigheder havde truet med at bombe lejren, hvor ansøgeren og ægtefællen boede. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger under nævnsmødet har fremtrådt meget troværdig og har afgivet en konsistent og detaljeret forklaring – herunder om KDP og tilværelsen som peshmerga – der fremstår som selvoplevet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring støttes af de billeder og dokumenter, som ansøgerne har fremlagt. De mindre betydende divergenser i ansøgernes forklaringer kan på den baggrund ikke tillægges nogen selvstændig betydning. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at den mandlige ansøger i 1996 deltog i en kurdisk demonstration, at han i den forbindelse blev anholdt, at han efterfølgende blev idømt seks måneders fængsel, og at de iranske myndigheder i forbindelse med løsladelsen tilkendegav, at han stadig var i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren efter løsladelsen og frem til sin illegale udrejse til Irak nogle måneder senere var under overvågning af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at den mandlige ansøger i Irak blev peshmerga for KDPI, og at han ved partiets opsplitning i 2006 fortsatte som pershmerga for KDP, hvilket han fortsatte med indtil sin udrejse af Irak i efteråret 2015. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at ansøgerens familie i Iran, herunder broderen [M] og dennes ægtefælle, i et vist omfang blev opsøgt af de iranske myndigheder, hvorunder myndighederne gav udtryk for, at de var bekendt med, at den mandlige ansøger var peshmerga. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at ansøgeren i Danmark fortsat har været medlem af KDP, og at han har deltaget i partiets møder og sammenkomster samt demonstrationer, herunder foran den iranske ambassade i Danmark, ligesom han på Facebook har postet materiale vendt mod det iranske regime. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøger som følge heraf er så profileret over for de iranske myndigheder, at han ved en eventuel tilbagevending til Iran vil være i risiko for at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at […]og […]har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor […]og […]samt 3 børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Iran 2018/392MNR
