Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sanandaj, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er kristen af trosretning. Ansøgeren har sympatiseret med og har udført aktiviteter for partiet Komola. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter fysiske overgreb eller henrettelse af de iranske myndigheder, idet han har udført politiske aktiviteter for Komola og er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fra 2007 til 2010, hvor han startede på universitetet, har skrevet kritiske tekster om den iranske regering på en hjemmeside, som bliver administreret af de iranske myndigheder. I perioden mellem 2010 og 2012 var ansøgeren medlem af en journalistgruppe på universitetet, hvor han ligeledes skrev kritisk om den iranske regering i universitetsavisen. Herudover deltog ansøgeren i demonstrationer, mens han studerede på universitetet. Ansøgeren blev i [vinteren] 2014 indkaldt til en samtale med Herasat, som fortalte ansøgeren, at de kendte til hans politiske aktiviteter. Ansøgeren blev følgelig udmeldt af universitetet. Herefter begyndte ansøgeren at uddele systemkritisk materiale sammen med to venner. Ansøgeren begyndte også at få telefoniske trusler, efter at han blev udmeldt af universitetet. På et tidspunkt i [foråret] 2015 blev ansøgeren indkaldt til et møde med efterretningstjenesten, hvorunder han blev udsat for fysisk overgreb, eftersom han nægtede at dele oplysninger med myndighederne. Ansøgeren blev bedt om at stoppe sine politiske aktiviteter med sine venner. Ansøgeren besluttet sig for at udrejse fra Iran, da han ikke kunne få kontakt til sine venner. Efter sin udrejse, har ansøgeren fået at vide, at hans far er blevet hentet af efterretningstjenesten flere gang, blandt andet på grund af ansøgerens politiske aktiviteter på Facebook. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Det fremgår af ansøgerens dåbsbevis, at han er blevet døbt [i fåråret] 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb som følge af sine politiske aktiviteter imod det iranske præstestyre, idet nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om de udførte aktiviteter til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt om centrale dele af det påberåbte asylmotiv, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt han er blevet udsat for fysiske overgreb som følge af sine påberåbte politiske aktiviteter, og om hvad efterretningstjenesten sagde til ham under tilbageholdelsen. Mens han i asylansøgningsskemaet ikke har omtalt en tilbageholdelse og heller intet har oplyst om fysiske overgreb til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2016, oplyste han til samtalen [i foråret] 2017, at han var blevet udsat for fysiske overgreb, fordi han nægtede at samarbejde med efterretningstjenesten ved at give dem oplysninger om sine medstuderende. Til den efterfølgende samtale [i efteråret] 2017 oplyste han derimod, at han af efterretningstjenesten blev bedt om at standse sine politiske aktiviteter sammen med [M] og [A], men at efterretningstjenesten ikke derudover sagde noget. Hertil kommer, at ansøgeren efter afhøringen i [foråeret] 2017 var i stand til at opholde sig i Iran frem til udrejsen [i sommeren] 2017 uden at opleve yderligere problemer. Nævnet har herved lagt til grund, at det alene beror på ansøgerens formodning, at de iranske myndigheder skulle have anholdt [M] og [A]. Det kan ikke ændre ved nævnets vurdering af disse forklaringer, at ansøgeren har henvist til svigtende hukommelse og dårligt helbred, idet han efter det oplyste blandt andet har været i stand til at gennemføre en universitetsuddannelse. Det anførte om ansøgerens aktiviteter på Facebook kan endvidere ikke føre til et andet resultat, da det ikke er sandsynliggjort, at de iranske myndigheder skulle være bekendt med ansøgerens aktiviteter. For så vidt angår det oplyste om ansøgerens konvertering til kristendommen kan et flertal ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering er udtryk for en reel indre overbevisning af religiøs karakter. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han fik interesse for kristendommen, idet han til samtalen [i foråret] 2017 oplyste, at han blev interesseret i kristendommen efter oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2016, mens han til samtalen [i efteråret] 2017 forklarede, at han blev interesseret i kristendommen, mens han var i Tyskland i [foråret] 2016. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere til kristendommen. Det forhold, at ansøgeren nu er blevet døbt og for Flygtningenævnet har kunnet redegøre for flere elementer af kristendommen samt har dokumenteret sine kirkelige aktiviteter ved fremlæggelse af udtalelser fra flere præster mv., kan på den ovenfor anførte baggrund ikke føre til en anden vurdering. Flertallet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin konversion som konstrueret og utroværdig. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/391/TBP
