Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Iran.. Indrejst i 2015. Sagen blev behandlet sammen med sagen vedrørende den mandlige ansøgers bror og dennes ægtefælle og børn, der indrejste sammen med ansøgerne. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk kurder, født i […], der er beliggende i Kermanshah-området i Iran. Han er født i et sunni-muslimsk hjem, men interesserer sig ikke for religion. Den kvindelige ansøger er født og opvokset i […], der er beliggende i Kermanshah-området i Iran. Hun er kurder og sunni muslim af trosretning. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller idømt en langvarig fængselsstraf, fordi han og hans bror [B] har været aktive medlemmer af kurdiske partier. Den kvindelige ansøger har henvist til, at hun frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder på grund af ægtefællens og svogerens politiske aktiviteter. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han sammen med sin familie flyttede til Irak, da han var 8-9 år gammel. Familien boede i blandt andet Al-Tash-lejren i Irak indtil 1990/1991, hvor familien vendte tilbage til Iran. Ansøgerens familie blev herefter overvåget af de iranske myndigheder. I 1997 udrejste ansøgerens bror, [B], til Irak, hvor han blev peshmerga. Efterfølgende intensiverede den iranske efterretningstjeneste overvågningen af ansøgerens familie. Efterretningstjenesten opsøgte ofte ansøgerens families bopæl, og ansøgeren blev afhørt om brorens politiske aktiviteter. I 1997 begyndte ansøgeren at udføre opgaver for KDPI, herunder at indsamle informationer til partiet, primært om militære forhold og bevægelser i det iransk-kurdiske område. Endvidere uddelte han 2-3 gange løbesedler og plakater. Ansøgeren havde en kontaktperson i partiet, [H], som han mødtes med på grænsen mellem Iran og Irak og videregav informationerne til. På et tidspunkt blev ansøgeren træt af sin og familiens situation og besluttede sig for at forlade Iran. I slutningen af 2004/begyndelsen af 2005 udrejste ansøgeren og hans ægtefælle til Irak, hvor de tog ophold i Erbil. De lejede et hus i Erbil, hvor de boede frem til deres udrejse af Irak i [efteråret] 2015. I 2006 blev KDPI splittet i to, og ansøgeren blev medlem af den ene del – KDP. Ansøgerens politiske aktiviteter bestod i at udføre vagtopgaver, ligesom han modtog våbentræning. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren og ægtefællen af Irak til Tyrkiet som følge af, at iranske styrker var kommet til Irak for at bekæmpe IS. De var derfor bange for at blive kidnappet eller likvideret i Irak. Ansøgeren har fortsat sine politiske aktiviteter efter indrejsen i Danmark, idet han har deltaget i møder arrangeret af KDP og demonstrationer foran blandt andet den iranske ambassade i København, ligesom han udbreder politiske budskaber gennem sin offentlige facebook-profil. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med den mandlige ansøger i 2002. Hun vidste på daværende tidspunkt ikke, at ægtefællen var politisk aktiv. Efterretningstjenesten opsøgte ofte familiens bopæl, men ansøgeren troede, at det var på grund af ægtefælles bror, [B] I de første 2-3 måneder, efter at ansøgeren og ægtefællen var blevet gift, blev de opsøgt af efterretningstjenesten én gang om ugen og efter noget tid ca. hver anden dag. Personerne fra efterretningstjenesten var meget truende og skubbede til ansøgerens svigermor. Efterretningstjenesten kom altid, når ægtefællen ikke var der. På et tidspunkt blev ansøgeren og ægtefællen trætte af efterretningstjenesten og udrejste illegalt til Irak, hvor de bosatte sig i Erbil. Under opholdet i Irak fandt ansøgeren ud af, at ægtefællen var medlem af KDP og havde haft politiske aktiviteter i Iran. Ægtefællen deltog ofte i partiets møder i Irak. I [efteråret]2015 udrejste ansøgeren og ægtefællen illegalt af Irak til Tyrkiet, fordi de frygtede IS. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sine aktiviteter for KDPI i Iran i perioden fra 1997 til 2004 til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om, hvilke aktiviteter han havde, ligesom han under nævnsmødet har forklaret usammenhængende og afglidende herom. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at efterretningstjenesten i et vist omfang har opsøgt familien på deres bopæl. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Flygtningenævnet ved en afgørelse af dags dato har fundet den mandlige ansøgers brors forklaring troværdig og har lagt denne til grund, herunder for så vidt angår spørgsmålet om myndighedernes henvendelser, hvorunder at myndighederne har oplyst at være bekendt med, at broren var peshmerga. Flygtningenævnet kan endvidere lægge den mandlige ansøgers forklaring om sine aktiviteter for KDPI i Irak til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring støttes af billeder fremlagt under nævnsmødet. Flygtningenævnet har endelig lagt til grund, at den mandlige ansøger i Danmark fortsat har været medlem af KDP, og at han har deltaget i partiets møder og sammenkomster samt demonstrationer, herunder foran den iranske ambassade i Danmark, ligesom han på Facebook har postet materiale vendt mod det iranske regime. Flygtningenævnet har som anført lagt den mandlige ansøgers brors forklaring til grund og har ved afgørelsen af dennes sag fundet, at broren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet har meddelt broren, dennes ægtefælle og deres børn opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøger som følge af brorens politiske aktiviteter i Iran, Irak og Danmark sammenholdt med hans længerevarende ophold i Irak, hvor han er blevet medlem af og har udført opgaver for KDP samt hans efterfølgende politiske aktiviteter i Danmark, må antages at være så profileret over for de iranske myndigheder, at han ved en eventuel tilbagevending til Iran vil være i risiko for at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnet finder derfor, at […]og […]har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2018/391MNR
