Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren er uden tro, men er født ind i en familie, hvor morens familie er shia-muslimer og farens familie tilhører Yarsan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han er deserteret fra militæret. Herudover frygter ansøgeren at blive sendt til Syrien for at deltage i krigen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive henrettet, idet han ikke er troende. Til støtte for sit asylmotiv om desertering og militærtjeneste har ansøgeren oplyst, at han startede som værnepligtig for at få et bedre job og bedre uddannelsesmuligheder. Ansøgeren var værnepligtig i 11 måneder. I de første tre måneder af sin værnepligt deltog ansøgeren i fysisk træning, religionsundervisning samt træning i at bære våben. Ansøgeren lærte dog ikke at skyde eller anvende våbnene. I [efteråret] 2015 var ansøgeren sammen med en gruppe på i alt 20 personer indkaldt til møde hos militærledelsen, som oplyste, at gruppen skulle til Syrien og kæmpe i tre måneder. Efter udsendelsen ville gruppen have udstået deres værnepligt. Ansøgeren blev først glad, da han fik beskeden, idet hans værnepligt da ville blive overstået hurtigere. Gruppen skulle deltage i en uges militærtræning inden udsendelsen. Under træning fik ansøgeren at vide af andre soldater, at de soldater som tog til Syrien, aldrig kom hjem igen. Ansøgeren besluttede sig derfor for at desertere og flygtede om natten. Til støtte for sit asylmotiv om sin manglende tro har ansøgeren oplyst, at han ikke har en religion og frygter, at de iranske myndigheder vil henrette ham for at statuere et eksempel for andre iranere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har anført helt forskellige asylmotiver i henholdsvis asylskemaet og i samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har således i asylskemaet anført, at han er udrejst af Iran, fordi han er yarsan-troende, og at han af denne grund blev udvist af sit studie, at han har fuld respekt for hans egen religion, samt at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet på en forfærdelig måde eller at blive henrettet, idet hans religion er en overtrædelse af de islamiske regler. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han selv har skrevet asylansøgningsskemaet, men at det ikke passede, at han er yarsan-troende, og at det heller ikke passede, at han blev udvist af sit studie af den grund. Til ansøgerens samtaler med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han udrejste af Iran på grund af, at han var deserteret fra hæren efter, at han fik at vide, at han skulle være soldat i Syrien. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke var troende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han skulle udsendes til krig i Syrien uden forudgående våbentræning ikke forekommer sandsynlig henset til, at Iran er militært til stede i Syrien med henblik på at beskytte egne interesser. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han forud for den planlagte udsendelse til Syrien havde fået træning i at bære våben, men ikke lært hvordan man skulle bruge dem, og at de ikke havde lært at skyde. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at han kun havde prøvet at skyde en gang, hvilken forklaring ansøgeren har gentaget for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt fra militærbasen ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt der var vagter tilstede om natten. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at der vagter om dagen, der ville opdage, hvis man forlod basen, men at der ikke var vagter om natten. Senere i samme samtale oplyste ansøgeren, at han flygtede basen samme aften, som han stod vagt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring hans flugt. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han i løbet af 15-20 minutter gravede sig under et hegn. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var let at komme under hegnet, der ikke gik helt ned til jorden, og at han bare skulle skubbe noget sand væk. Den omstændighed, at ansøgeren angiveligt har udtrykt kritik af Iran på en Instagramprofil i navnet [X], og at han angiveligt har fået kommentarer om, at han er islamfjendtlig, og at han er israeler, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de iranske myndigheders søgelys ved sin udrejse af Iran, og at han ikke kan anses for at være profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/386/JAH
