Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan af religiøs overbevisning fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke forud for sin indrejse i Danmark været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men oplyser sidenhen at være blevet medlem af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheders overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er udrejst illegalt af Iran og udeblevet fra sin militærtjeneste. Ansøgeren meldte sig på militærregistreringskontoret i [by] i [sommeren] 2015 og fik et par dage senere oplyst, at han skulle trænes og udsendes til Syrien. Ansøgeren kontaktede herefter sin far, der på dette tidspunkt opholdt sig i Norge, som opgav sin asylansøgning og vendte tilbage til Iran. Da ansøgerens far efter omkring 12 dage i Iran blev opsøgt af to myndighedspersoner, besluttede familien, herunder ansøgeren, at udrejse af landet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er blevet medlem og politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har herudover henvist til, at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Nogle måneder inden hans lillesøsters fødsel i [slutningen af] 2016 viste en scanning, at det ufødte barn havde en fejl i sin brystkasse. Ansøgeren fattede sammen med sine forældre interesse for kristendommen, opsøgte herefter en præst og begyndte at gå i kirke. Da søsteren blev født sund og rask, besluttede ansøgeren sammen med sine forældre at lade sig døbe, hvilket han og forældrene blev den [i slutningen af] 2016. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ikke er i risiko for at blive udsendt til Syrien. For så vidt angår ansøgerens udeblivelse fra militærtjeneste fremgår det af et høringssvar af [starten af] 2017 fra Udenrigsministeriet blandt andet, at den faktiske sanktion for udeblivelse fra militærtjeneste i Iran normalt vil begrænse sig til, at den udeblevne f.eks. ikke uden videre kan tage kørekort, og at det er ualmindeligt, at fængselsstraf kommer på tale som sanktion i forhold til personer, der udebliver fra militærtjeneste, derimod gives der i de fleste tilfælde amnesti til udeblevne. For så vidt angår ansøgerens illegale udrejse af Iran fremgår det af baggrundsoplysningerne, herunder et høringssvar af [efteråret] 2011 fra Udenrigsministeriet, at straffen for en iraner, som er udrejst illegalt, er fængsel mellem et og tre år eller betaling af en bøde på mellem 100.000 og 500.000 Rials. Ifølge det iranske parlaments hjemmeside indeholder høringssvaret formentlig en fejl, således at fængselsstraffen rettelig er mellem et og to år. Ansøgeren findes derfor ikke at have sandsynliggjort, at han hverken i anledning af sin udeblivelse fra militærtjeneste eller illegale udrejse er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvorved det bemærkes, at det – bortset fra efter dansk retstradition ganske urimelige sanktioner – falder inden for det enkelte lands jurisdiktion at lovgive for sine borgere og fastsætte sanktioner. Ansøgerens oplysninger om sine politiske aktiviteter for KDPI i Danmark findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans aktiviteter er kommet til de iranske myndigheders kundskab, og at han derved er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren blev døbt den [i slutningen af] 2018, kun omkring to måneder efter at hans angivelige interesse for kristendommen opstod, og på et tidspunkt, hvor ansøgeren – der ikke i hjemlandet havde haft interesse for kristendommen – kun havde meget begrænset kendskab til kristendommen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren – i hvert fald i alt væsentligt – om baggrunden for sin konversion alene har kunne forklare, at den skyldtes, at der i forbindelse med hans mors graviditet blev fundet en fejl i det ufødte barns brystkasse, og at ansøgerens lillesøster blev født sund og rask. Den omstændighed, at ansøgeren på sin Facebook-profil har lagt budskaber, fotos m.v. med kristent indhold findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er blevet bekendt med ansøgerens aktiviteter på Facebook, og at ansøgeren derved er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/385/TLNJ
