Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og oprindeligt yarsan af religiøs overbevisning fra henholdsvis [by] og [by], Iran. Den mandlige ansøger har været sympatisør og politisk aktivt medlem af KDPI. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun betragter sig selv som værende sympatisør for KDPI. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighedernes overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han første gang udrejste af Iran som følge af et sammenstød med de iranske myndigheder. I 2008 steg benzinpriserne, hvilket ramte ansøgeren, der på dette tidspunkt arbejdede som chauffør. Ansøgeren demonstrerede derfor ved en guvernørbolig sammen med en række andre utilfredse chauffører mod den iranske regerings nye tiltag, hvilket resulterede i slagsmål med en række myndighedspersoner. Kort forinden denne episode havde der været en væbnet konflikt mellem peshmergaer og myndighedspersoner i nærheden af ansøgerens hjemområde, hvilket medførte, at fem myndighedspersoner døde. Ansøgerens familie blev i den forbindelse nægtet adgang til deres landbrugsjord, fordi myndighederne fik kendskab til ansøgerens families hjælp til peshmergaer. Ansøgeren udrejste herefter af Iran og tog ophold i Norge, hvor han indgav ansøgning om asyl. I 2015 blev ansøgerens søn indkaldt til militæret og risikerede at blive sendt i krig i Syrien, hvorfor ansøgeren frivilligt rejste fra Norge tilbage til Iran, hvor han tog ophold hos sin svigerfar i byen Bazgir. Efter 12 dage i Iran blev ansøgeren bekendt med, at hans bopæl var blevet opsøgt af nogle repræsentanter fra efterretningstjenesten, som ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste herefter på ny af Iran med sin familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at han er medlem af KDPI, for hvem han har udført forskellige politiske aktiviteter både i og uden for Iran. Ansøgeren blev medlem af partiet i 2011, mens han opholdt sig i Norge. I Iran var ansøgeren sympatisør for partiet og gav som følge heraf blandt andet husly til peshmergere, som rejste igennem landet, ligesom han skrev slogans imod det iranske styre på mure i forbindelse med partiets mærkedage. I Norge har ansøgeren deltaget i diverse particeremonier, møder og konferencer. Ansøgeren har endvidere skrevet en række artikler, som er publiceret med hans navn og billede, hvori han kritiserer det iranske regime som værende diktatorisk. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv og derudover til, at hun to gange, mens den mandlige ansøger opholdt sig i udlandet, blev opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, som spurgte efter den mandlige ansøger og rådede ansøgeren til at lade sig skille. Den mandlige og kvindelige ansøger har herudover henvist til, at de efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Nogle måneder inden deres datters fødsel i [slutningen af] 2016 viste en scanning, at det ufødte barn havde en fejl i sin brystkasse. Ansøgerne fattede interesse for kristendommen, opsøgte herefter en præst og begyndte at gå i kirke. Da datteren blev født sund og rask, besluttede ansøgerne at lade sig døbe, hvilket de blev den [slutningen af] 2016. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort asylmotivet vedrørende konflikten med de iranske myndigheder. Nævnet kan således i alt væsentligt ikke lægge ansøgernes forklaringer om dette asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende til de danske henholdsvis norske udlændingemyndigheder om asylmotivet og om omstændighederne i øvrigt i forbindelse med sin udrejse af Iran. Han har således den [slutningen af] 2010 til de norske udlændingemyndigheder oplyst, at han udrejste af Iran som følge af en konflikt mellem peshmergaer og fem myndighedspersoner, der døde. Han oplyste tillige til de norske myndigheder, at der skete en ransagning af hans bopæl i forbindelse med konflikten, og at myndighederne fandt løbesedler, kassettebånd, billeder og en pistol. Den mandlige ansøger har derimod til såvel oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2016 som NP-samtalen [i foråret] 2016 med Udlændingestyrelsen oplyst, at han udrejste af Iran som følge af en benzinkonflikt og et sammenstød mellem ansøgeren og andre chauffører på den ene side og myndighedspersoner på den anden side. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter han fortalte de danske udlændingemyndigheder, at han udrejste som følge af benzinkonflikten, fordi det var hans seneste konflikt inden hans udrejse i 2008, kan ikke føre til, at der kan ses bort fra den anførte divergens. Heller ikke ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter han ikke fortalte de norske myndigheder om benzinkonflikten, fordi den forudgående episode med de fem døde myndighedspersoner og ransagningen var den vigtigste årsag til ansøgerens udrejse i 2008, kan føre til en ændret vurdering. Herudover finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at den mandlige ansøger – uanset hans søns situation i hjemlandet – ville risikere at indrejse i Iran, såfremt ansøgeren havde den beskrevne konflikt med myndighederne. Det findes ligeledes usandsynligt, at de iranske myndigheder først 12 dage efter ansøgerens indrejse i Iran i 2015 forsøgte at opsøge den mandlige ansøger, såfremt han var i det angivelige modsætningsforhold til myndighederne. Den mandlige ansøgers oplysninger om sine politiske aktiviteter for KDPI uden for hjemlandet findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans aktiviteter er kommet til de iranske myndigheders kundskab, og at han derved er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at deres konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne blev døbt [i slutningen af] 2018, kun omkring to måneder efter at deres angivelige interesse for kristendommen opstod, og på et tidspunkt, hvor ansøgerne – der ikke i hjemlandet havde haft interesse for kristendommen – kun havde meget begrænset kendskab til kristendommen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne – i hvert fald i alt væsentligt – om baggrunden for deres konversion alene har kunne forklare, at den skyldtes, at der i forbindelse med den kvindelige ansøgers graviditet blev fundet en fejl i datterens brystkasse, og at datteren blev født sund og rask. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/384/TLNJ
