Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller slået ihjel af de iranske myndigheder, da de har anklaget ham for at have uddelt løbesedler for peshmergaer og PJAK. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far døde i […]-fængslet, hvor han sad fængslet for at have udtalt sig kritisk mod det iranske regime. Ansøgeren klagede til de iranske myndigheder over manglende lægebehandling til hans far i fængslet. Et til halvandet år efter ansøgerens fars død havde ansøgeren samlet materiale sammen, som beskrev, hvorfor hans far døde. Ansøgerens advokat opfordrede ham til at tage sagen op ved en domstol. Efterfølgende modtog ansøgeren en indkaldelse til retten i Sarpol-e Zahab, fordi han var anklaget for at have uddelt løbesedler for peshmergaer og PJAK. Samme dag, som ansøgeren modtog indkaldelsen, flygtede han ud af Iran. Ansøgerens mor er efter hans udrejse blevet opsøgt tre gange på sin bopæl, i forbindelse med at myndighederne ville indkalde ansøgeren til at møde i retten. Ansøgeren har desuden modtaget to yderligere indkaldelser til retten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om helt centrale dele af sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvem der fortalte ham om de indkaldelsesbreve, som han angiveligt skulle have modtaget og om tidsforløbet i forbindelse med klagen over faderens død, herunder om han klagede en eller to gange. Han har tillige forklaret divergerende om, hvem han hentede sin afdøde far sammen med og om, hvorvidt det var faderen eller dødsattesten, der blev hentet, og om hvorvidt han forinden afhentningen havde fået at vide, at faderen var død. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om, hvorfor det skulle være hans kaldenavn, […], der fremgår af faderens dødsattest, mindre sandsynlig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at navnet fremgår af attesten, fordi det er hans kaldenavn, men samtidig at myndighederne ikke accepterede dette kaldenavn, ligesom hans forklaring om, at han efter at have vist sit rigtige ID til en vagt oplyste et forkert navn til en anden vagt, fordi han var bange, forekommer mindre sandsynlig og uden logisk sammenhæng. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare de nævnte divergenser eller uddybe sit asylmotiv nærmere. Han har herunder ikke kunne redegøre nærmere for baggrunden eller motivet for sin klage eller for, hvilken dokumentation han manglede, før han kunne indgive den sidste klage. Herefter og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved udrejsen af Iran havde asylbegrundende konflikter eller, at han vil få det ved en genindrejse. Det ændrer ikke herved, at ansøgeren har fremlagt sin fars dødsattest, en dom og tre indkaldelser til retten. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af Udenrigsministeriets notat af […], at der er tale om forfalskninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet UM-notat af 2. september 2013, at der i Iran er en relativ høj forekomst af dokumentforfalskninger, herunder både vellignende falske dokumenter og ægte dokumenter med falsk indhold. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/375/JABP
