Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og har oplyst at være zartosht fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af myndighederne eller Basij, idet han har udført politiske aktiviteter, og idet han er frafaldet islam og tilsluttet sig zarathustrisme. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han omkring 2005 eller 2006 under sin værnepligt besøgte et zarathust tempel, hvilket blev opdaget af myndighederne. Ansøgeren blev konfronteret hermed men slap for straf, han var dygtig til at recitere koranen. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2009 deltog i tre til fire demonstrationer. I forbindelse med deltagelse i den sidste demonstration blev ansøgeren tilbageholdt af de iranske myndigheder. Ansøgeren blev tilbageholdt i to til tre dage, hvorefter han blev overført til Sepahs 66 fængsel, hvor han befandt sig i omkring otte måneder, herunder de første to måneder i isolation. I løbet af denne periode, blev han udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt med hjælp fra sin morbror, [M], der stillede skødet til en af sine ejendomme som kaution for ansøgerens løsladelse. Efter sin løsladelse fik ansøgeren at vide, at han var under opsyn af Basij, og at han skulle deltage i religiøse aktiviteter i moskeen. Efter sin løsladelse opstod der endvidere problemer mellem ansøgeren og hans familie, fordi han talte positivt om zarathustrisme og negativt om islam. Ansøgeren frygter endvidere, at hans tidligere ægtefælle vil afsløre ham over for myndighederne. Hun havde indsigt i både ansøgerens politiske og religiøse forhold, og hun var i besiddelse af en lydfil og en video af ansøgeren, hvor han over-for sine venner kritiserer regimet og islam. Ansøgeren har forklaret, at han blev anholdt i 2009, blev idømt fængsel i 20 år, og under nævnsmødet at han ligeledes blev idømt 74 piskeslag. Han undgik piskeslagene som følge af god opførsel i fængslet, og han blev løsladt efter ca. otte må-neder mod kaution og på nogle betingelser, blandt andet om, at han skulle gå i moskeen, hvilket han opfyldte. Ansøgeren har ikke siden denne løsladelse været tilbageholdt eller fængslet. Ansø-geren har udbyggende under nævnsmødet forklaret, at han i forbindelse med tre valg i perioden 2011 til 2015 ved hjælp af en app sendte billeder af urolighederne i 2009 og opfordrede til, at man skulle undlade at stemme ved de senere valg. Denne aktivitet blev ikke opdaget af myndig-hederne. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af sine politiske akti-viteter er efterstræbt af myndighederne, hverken ved sin udrejse eller senere, hvilket ligeledes understøttes af, at ansøgeren i [efteråret] 2015 fik ophævet sit udrejseforbud og udrejste legalt af Iran på sit eget pas, udstedt i 2013. Hertil kommer, at ansøgeren til sin gensamtale har forklaret, at han udrejste, fordi han havde mistet sit arbejde, sin forretning og alt. Ansøgeren har i forhold til sin interesse for Zarathustra-religionen ikke kunnet redegøre for sin indre overbevisning og sine bevæggrunde for sin konvertering. Ansøgeren har ikke deltaget i religiøse aktiviteter, hver-ken i Iran eller i Danmark, han har haft yderst begrænset kontakt til Zarathustra-samfundet, har ikke modtaget undervisning i religionen og er ikke formelt konverteret. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konvertering til Zarathustra-religionen er reel. Det forhold, at ansøgeren har lagt religiøst materiale på sin Instagram- eller på sin Facebook profil, kan ikke føre til et andet resultat, idet ingen af disse profiler fremstår med ansøgerens ful-de navn, ligesom ansøgeren har forklaret, at han har slettet billeder på sin Instagram. Ansøgerens fraskilte ægtefælles krav om tilbagebetaling af medgift er ikke et forhold, der er omfattet af ud-lændingelovens § 7. Ansøgeren har videre under gensamtalen forklaret, at sagen er afgjort ved dom, hvorefter han skal betale sin tidligere ægtefælle ca. 120.000.000 tomaner. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at ægtefællen måske ønsker at skade ham, hvorfor det ikke er sand-synliggjort, at ansøgerens ægtefælle er i besiddelse af og har videregivet billede- eller lydfiler af ansøgeren til myndighederne. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for for-følgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/367/MME
