Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurdier og sunnimuslim af trosretning fra [by], Azerbaijani Gharbi, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han har været politisk aktiv som sympatisør for KDP siden 2008 eller 2009, og at han blev medlem af partiet i 2015 efter sin ankomst til Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han natten mellem [sommeren] 2015 og [sommeren] 2005 deltog i en regimekritisk demonstration sammen med 200-300 andre. Han blev efterfølgende anholdt og fængslet, og først løsladt igen [sommer] 2008. I 2008 eller 2009 blev han introduceret til KDP af en person ved navn [A]. Samme år blev ansøgeren politisk aktiv for partiet, og han var aktiv for partiet indtil han forlod Iran. I 2015 deltog ansøgeren på ny i en regimekritisk demonstration i Iran. To dage senere opsøgte myndighederne ansøgerens bopæl, mens han ikke var hjemme. Han tog efterfølgende til Teheran, hvor han opholdte sig noget tid. I denne periode blev hans fætter anholdt, da efterretningstjenesten havde troet, at fætteren var ansøgeren. Han blev derefter klar over, at han var eftersøgt af myndighederne og udrejste på denne baggrund af Iran. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen og er blevet døbt [efteråret] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på adskillige helt centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvorvidt han var sympatisør eller medlem af KDP, om hvilke aktiviteter han har udført for KDP i Iran, ligesom han har forklaret divergerende og udbyggende om, hvem han udførte sine politiske aktiviteter sammen med. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [primo] 2017 oplyst navnene på fem personer, som han var politisk aktiv sammen med. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at en person, som ansøgeren under nævnsmødet har ønsket at føre som vidne, også var en del af gruppen. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om bl.a., hvorvidt hans bopæl er blevet ransaget. Han har endvidere først under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han under tilbageholdelsen efter demonstrationen i 2005 blev udsat for omfattende tortur, og om at [A] blev henrettet kort før ansøgerens udrejse. Det forhold, at ansøgeren har oprettet en facebookprofil, der indeholder politiske budskaber og har deltaget i politiske demonstrationer i Danmark, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren må anses for at være kommet i de iranske myndigheders søgelys. Ansøgeren begyndte først at gå i kirke efter, at han i [foråret] 2017 fik afslag på sin asylansøgning. Ansøgeren har ikke under mødet i nævnet på overbevisende måde givet en forklaring på baggrunden for sin konversion, og han har udvist begrænset kendskab til kristendommen. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Flygtningenævnet finder herefter, og idet nævnet ikke finder grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/36/CABV.
