Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og ikke-religiøs fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af myndighederne, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han som 12 årig var kæreste med en pige, men at han også var interesseret i drenge. En dag, da ansøgeren var ude på en fodboldsbanen med en af sine klassekammerater, [A], begyndte de at røre ved hinanden. To andre drenge kom og voldtog [A], mens ansøgeren kiggede på. De to drenge blev efterfølgende bortvist, mens ansøgeren fik lov at fortsætte på skolen. Ansøgeren viste efterfølgende ikke sin biseksualitet i praksis. Ansøgeren har videre henvist til, at han forud for sin udrejse af Iran ved siden af sit job som produktionsmedarbejder lavede kortfilm i skjul omhandlende forskellige samfundskritiske temaer. På en for ansøgeren ukendt dato mellem den [nærmere angivet dato i efteråret] og den [nærmere angivet dato i efteråret] 2015 ringede en person ved navn [B] til ansøgeren. Han ønskede, at ansøgeren skulle lave en film om ham og hans homoseksualitet til brug for en asylansøgning i Tyrkiet. En uge efter mødtes ansøgeren med [B] i hans hjem. Inden de gik i gang med at filme, begyndte de to at kysse, og det endte med at [B] udførte oralsex på ansøgeren. Midt i akten kom [B]s far hjem og opdagede dem, hvorefter ansøgeren flygtede ud af vinduet og tog hjem. Ansøgeren tog dagen efter til byen [navngiven by i Iran], hvor han modtog et telefonopkald fra sin ven, [C], der fortalte, at han havde givet [B] ansøgerens adresse, idet [B] ville returnere ansøgerens kameraudstyr til ansøgeren. Senere samme dag ringede ansøgerens bror til ansøgeren og fortalte, at ansøgerens bopæl var blevet opsøgt af militærfolk, der havde afleveret en retskendelse til ansøgerens familie og havde givet ansøgeren 24 timer til at melde sig til dem, hvorefter de ville iværksætte en efterlysning. Dette skyldtes, at [B]s far havde anmeldt ansøgeren for voldtægt. Ansøgeren opholdt sig i ti dage i [navngiven by i Iran], inden han udrejste af Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Iran har haft forhold til tre drenge eller mænd, hvoraf kun det ene forhold med drengen [D] var langvarigt. De var kærester fra ansøgeren var 13 år og cirka fem år frem. Efter ankomsten til Danmark blev ansøgeren først kæreste med kvinden [E]. Ansøgeren mødte imidlertid kort tid herefter manden, [F], som han også blev kæreste med. Da ansøgeren lærte [F] at kende, følte han sig meget tiltrukket af ham og afbrød derfor sit forhold til [E]. Ansøgeren har efterfølgende karakteriseret sig som homoseksuel. Ansøgeren har i Danmark været medlem af LGBT Danmark siden [efteråret] 2016, ligesom han har været aktiv for Aids-Fonden, hvilket fremgår flere steder på hans Facebook-Profil. Ansøgeren er i Danmark desuden blevet truet flere gange som følge af sin seksualitet, ligesom han er blevet overfaldet udenfor Diskotek [navngivent diskotek] i Danmark. Videre har ansøgeren figureret i bladet [navngivet blad] i [efteråret] 2016, hvor ansøgeren ses sammen med [F] og [E]. Endelig har ansøgeren givet råd og oplyst om homoseksualitet til brug for en biograffilm, og ansøgerens navn fremgår af rulleteksterne.
Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den flugtudløsende begivenhed til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Ansøgerens forklaring om, at han og [B] havde sex i [B]s hjem uden at sikre sig mod risikoen for opdagelse virker således påfaldende og usandsynlig – også henset til, at de i øvrigt ikke kendte hinanden særlig godt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan [B] rørte ved ham, da han stod i [B]s værelse. Ansøgeren har således for nævnet forklaret, at [B] tog om ham bagfra og holdt om hans brystkasse og kyssede ham i nakken som indledning til sex, mens han under samtalen den [nærmere angivet dato i foråret] 2017 forklarede, at [B] startede med at tage ham på bagdelen. Ansøgeren har i øvrigt givet forskellige oplysninger om, hvornår politiet skulle have opsøgt hans bopæl efter den pågældende episode. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen den [nærmere angivet dato i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at dette skete dagen efter, han ankom til [navngiven by i Iran]. Under samtalen den [nærmere angivet dato i foråret] 2017 har ansøgeren oplyst, at det skete samme dag, som han ankom til [navngiven by i Iran]. Nævnet lægger imidlertid ansøgerens oplysninger om, at han er homoseksuel, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at hans forklaring herom støttes af oplysningerne om, at han i [efteråret] 2016 måtte flyttes fra sit daværende asylcenter, fordi de øvrige beboere havde opdaget, at han var homoseksuel. Nævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens optræden i en artikel i Bladet [navngivet blad] i [efteråret] 2016 sammen med både sin daværende kvindelige og mandlige kæreste, oplysningerne i erklæringen fra LGBT Asylum af [nærmere angivet dato i efteråret] 2018 og uddragene af ansøgerens Facebook profil, hvor han har postet opslag fra sine aktiviteter i bl.a. Aids Fondet og LGBT Asylum. Det må efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at han agter at leve åbent som homoseksuel også ved en tilbagevenden til Iran. På baggrund af baggrundsoplysningerne om straffen for seksuelle forhold mellem to personer af samme køn i Iran finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret risiko for asylbegrundende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet har efter en samlet proportionalitetsafvejning ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at udelukke ansøgeren fra beskyttelse i Danmark på grund af de handlinger, han har udført som værnepligtig i perioden fra [primo] 2008 til [foråret] 2009, hvor han var vagt i et fængsel. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at ansøgeren en enkelt gang fra et andet rum oplevede en fange blive udsat for tortur, og at han havde til opgave at slå på fangerne, når de gjorde oprør, hvilket han også gjorde. Han har endvidere i tre tilfælde i perioden sammen med to overordnede fulgt fanger fra deres celle, når de var på vej til henrettelse og skulle tage afsked med deres familie i et andet rum. Ansøgeren har ikke overværet henrettelserne, og det kan ikke lægges til grund, at han på noget tidspunkt har udøvet andet end simpel vold i tilfælde af fangeoprør. Flygtningenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at ansøgeren forsøgte at modsætte sig at følge personer på vej til henrettelse efter at have gjort det to gange, men at han som straf herfor fik 25 dages fængsel, 20 piskeslag og en bøde på 700.000 tuman. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/357/MJM
