Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. . Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [landsby], [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, udover deltagelse i en enkelt demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller dræbt af de iranske myndigheder, dels på baggrund af politiske aktiviteter, dels idet han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren frygter endvidere lokalbefolkningen, idet de har fået kendskab til hans konversion. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han påbegyndte sin værnepligt den [nærmere angivet dato i foråret] 2013, og at værnepligten skulle vare i halvandet år frem til den [nærmere angivet dato i efteråret] 2014. Ved afslutningen af sin værnepligt blev ansøgeren idømt tre måneders forlængelse af værnepligten som straf, idet han nægtede at iføre sig civilt tøj og spionere i de omkringliggende kurdiske byer. Inden afsoningen af de tre måneders ekstra værnepligt afholdt ansøgeren ti dages orlov fra den [nærmere angivet dato i efteråret] 2014. Den […] eller […] [nærmere angivet måned i efteråret 2014] besøgte ansøgeren sammen med en ven universitetet i Orumieh. Foran universitet blev der afholdt en fredelig demonstration for kurdere i Kobane. Ansøgeren og hans ven observerede demonstrationen, da politiet dukkede op og anholdt ansøgeren. Ansøgeren var følgelig tilbageholdt og blev afhørt i tre dage, hvorefter han blev løsladt. To-tre dage efter deltog ansøgeren og hans ven i en anden demonstration til støtte for kurdere i Kobane. Ansøgeren råbte slagord mod regimet under demonstrationen. Da politiet ankom til demonstrationen, lykkedes det ansøgeren at flygte. Ansøgeren opholdt sig følgelig i omkring en uge hos noget familie. Under sit ophold blev ansøgeren ringet op af sin søster, der fortalte ham, at myndighedspersoner havde været på familiens bopæl og spurgt efter ansøgeren. Da ansøgeren ikke havde været der, havde myndighedspersonerne taget ansøgerens far med sig. Faren blev under tilbageholdelsen afhørt og slået. Myndighederne havde endvidere oplyst faren om, at ansøgerens ven, som var blevet anholdt under demonstrationen, var medlem af KDPI. Ansøgeren flygtede efter opholdet hos familien til Tyrkiet og videre gennem Europa. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin konversion henvist til, at han under sin værnepligt blev bevidst om, at han afviste islam. Under sin flugt op gennem Europa blev ansøgeren bekendt med kristendommen og kristne værdier. Omkring to måneder efter indrejsen i Danmark begyndte ansøgeren at gå i kirke, og modtog senere undervisning samt dåbsundervisning. Den [nærmere angivet dato i foråret] 2017 blev ansøgeren døbt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om både sit politiske og religiøse asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent og troværdigt om årsagen til sin flugt fra Iran på grund af sin deltagelse i en politisk demonstration, der udviklede sig til at være regimekritisk, hvorefter hans familie blev opsøgt af myndighederne, der tilbageholdt hans far i flere måneder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har afgivet en forklaring om begivenhedsforløbet, der fremstår som selvoplevet, og at ansøgeren bliver tydeligt berørt, når han fortæller om sit ophold i arresten efter den første demonstration og tilbageholdelsen af hans far på grund af ansøgerens forhold. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har afgivet en rimelig forklaring på, hvorfor han – der dengang var 19 år – valgte at gå med sin ven [A] til demonstrationen, selv om ansøgeren kort forinden havde været tilbageholdt af myndighederne og været udsat for fysiske overgreb i forbindelse med en demonstration. For så vidt angår ansøgerens konversion til kristendommen har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren efter de foreliggende erklæringer fra blandt andet [navngiven kirke] i [dansk by] og [navngiven menighed] og sin egen forklaring opsøgte den kristne kirke kort efter sin ankomst til Danmark i foråret 2016. Han har herefter deltaget i dåbsundervisning og er blevet døbt den [nærmere angivet dato i foråret] 2017, og han har også under hele sit ophold deltaget regelmæssigt i gudstjenester og andre kristne aktiviteter, herunder Bibel Camping både i sommeren 2016 og 2018. Nævnet bemærker, at ansøgeren opretholdt sin kontakt til kirken både i [dansk by] og [anden dansk by], da han i [nærmere angivet måned i efteråret] 2016 blev flyttet fra asylcenteret i [dansk by] til asylcenteret i [anden dansk by]. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren over for nævnet på overbevisende måde har redegjort for, at hans konversion var resultat af en løbende proces, hvor han fik kendskab til de kristne budskaber og oplevede et kristent fællesskab, som efterlevede principperne om næstekærlighed og tilgivelse. Nævnet finder på den baggrund sammenholdt med nævnets indtryk af ansøgeren under nævnsmødet, at ansøgerens konversion til kristendommen er udtryk for en reel, indre overbevisning. Nævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han nu missionerer og agter at leve åbent som kristen, hvilket er understøttet af det materiale, som ansøgeren har postet på sin åbne profil på Facebook. Nævnet finder herefter sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og reel risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/356/MJM
