Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og kristen af religiøs overbevisning fra [landsby] i Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgerens første møde med kristendommen fandt sted, da han en dag sammen med sine venner [A] og [B] blev opsøgt af sin storebrors ven [C], som gav dem en bog om Jesus’ liv. Omkring halvanden måned senere begyndte ansøgeren sammen med sine to venner at mødes med [C] i kulturhuset [by], hvor [C] fortalte om sine erfaringer som kristen, og hvor ansøgeren modtog undervisning i kristendommen. Ansøgeren begyndte senere at komme i en hjemmekirke, som han i alt har besøgt fire gange. En dag, da ansøgeren og [C] var på vej til hjemmekirken, modtog [C] et opkald fra en ven, som fortalte, at han havde set [A] og [B] blive fulgt ud af hjemmekirken af efterretningstjenesten. Ansøgeren tog herefter først hjem til sin søster, som lånte ham en sum punge, og derfra videre med bus til byen [by]. Ansøgeren fortalte både sin søster og senere sin far, at han var konverteret til kristendommen, og at han var kommet i en hjemmekirke, som var blevet stormet af myndighederne. Efter opfordring fra sin far tog ansøgeren dernæst til [by], hvor han opholdt sig hos sin fars ven i to måneder inden sin udrejse af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at han siden sin udrejse gennem sin bror [D] er blevet bekendt med, at hans forældre er blevet afhørt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har endelig oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark har missioneret og er blevet døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og udbygninger, også i relation til det af ansøgeren udfyldte asylskema. Han er således blandt andet fremkommet med divergerende oplysninger i relation til, om han har besøgt en enkelt huskirke fire gange, eller om han ugentligt over en periode på ét år har besøgt forskellige huskirker. Endvidere bemærkes, at ansøgeren hverken i sit asylskema eller til oplysnings- og motivsamtalen har omtalt, at hans bopæl skulle være blevet opsøgt af efterretningstjenesten, og i sin asylsamtale og for nævnet har forklaret divergerende og udbyggende om tidspunkter og antal af opsøgninger, ligesom han først for nævnet har nævnt, at forældrene skulle være blevet tilbageholdt i 12 dage. Nævnet finder ikke, at ansøgerens konvertering er reel. I den forbindelse er henset til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed til oplysningen om, at han skulle være konverteret tre dage efter at være blevet introduceret til kristendommen og til, at han ikke overbevisende findes at have redegjort for sin afklaringsproces i forbindelse med konverteringen. Hans aktiviteter på de sociale medier med kristent indhold findes ikke at have gjort ham asylbegrundende profilleret i relation til de iranske myndigheder. I den forbindelse bemærkes yderligere, at han har forklaret divergerende om, hvorvidt han søgte at skjule sin identitet på disse medier. Herefter finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/354/TLNJ
