Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari fra Teheran, Iran. Ansøgeren bekender sig ikke til en trosretning, og hun har ikke været medlem af religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for repressalier fra myndighederne, fordi hun har udført aktiviteter, der skulle oplyse kvinder om deres rettigheder, samt samarbejdet med sine brødre om offentliggørelse af islam- og regimekritiske bøger på internettet. Ansøgeren har også henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle, der er ansat ved efterretningstjenesten, vil anmelde hende til myndighederne eller udsætte hende for overgreb. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes bror [A] begyndte at offentliggøre islamkritiske bøger på internettet i 2003, og at ansøgeren bistod ham ved at scanne bøgerne ind. Senere samme år begyndte ansøgeren at skrive bogtekster, som derefter blev lagt på nettet af [A]. I 2006 begyndte ansøgerens anden bror [B] ligeledes at deltage i aktiviteterne. I 2011 begyndte ansøgeren og hendes søskende at indtale bøger som lydfiler og lægge filerne på det sociale medie Telegram sammen med andre, der også var en del af en gruppe, som var oprettet til samme formål af [A]. [Ultimo] 2015 opstod et skænderi mellem ansøgeren og hendes ægtefælle, der beskyldte hende for ikke længere at ville være muslim. Herefter søgte ansøgeren tilflugt på hendes brødres bopæl. Ægtefællen opsøgte imidlertid brødrenes bopæl cirka en time efter ansøgerens ankomst og truede med at afsløre ansøgeren og hendes brødres ulovlige aktiviteter. Da ægtefællen havde forladt brødrenes bopæl, rejste ansøgeren og hendes brødre til landsbyen […], hvor deres søster boede. Mens de opholdt sig hos søsteren, blev [A] ringet op af ansøgerens ægtefælle, der fremsatte yderligere trusler. Samme dag udrejste ansøgeren og hendes brødre legalt af Iran til Tyrkiet, hvor [A] fortalte ansøgeren, at brødrenes bopæl og arbejdsplads efter udrejsen var blevet ransaget af myndighederne. Herudover har ansøgeren oplyst, at hun i 2016 blev medlem af organisationen [X], og at hun på Facebook er ansvarlig for afdelingen, der kæmper for kvinders rettigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet henviser herved til det, der er anført i ansøgerens bror, [A’s], afgørelse af dags dato, hvori det hedder: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende, usikkert og utroværdigt om helt centrale punkter for sit asylmotiv, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket ved, at der på ansøgerens mobiltelefon er fundet flere lydfiler, hvorpå ansøgeren og hans to søskende instrueres i, hvad de skal forklare. Det forhold, at der muligt er mindre unøjagtigheder i oversættelserne ændrer ikke på den samlede vurdering af, at der er tale om en instruktion til ansøgerne i, hvad de skal forklare til udlændingemyndighederne. Dette støttes også af, at ansøgerne – efter at være blevet instrueret – på flere punkter har ændret forklaring i overensstemmelse med instruktionen. Ansøgerens bror har således f.eks. ændret forklaring om, hvordan han skaffede penge til flugten, idet han først forklarede, at han også lånte penge til flugten, mens han – efter at have deltaget i de samtaler, der er lydoptaget - senere forklarede til Udlændingestyrelsen, at alle pengene var opsparet. Endvidere er lydfilerne blevet oversat af både Udlændingestyrelsen og politiet, og det samlede indtryk af begge oversættelser er, at der er tale om en instruktion i, hvad der skulle forklares. Ansøgeren og begge hans søskende har forklaret udbyggende om deres politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har således først under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret om omfattende systemkritisk aktivitet på internetplatformen Telegram, og ansøgerens bror har først for Flygtningenævnet forklaret, at han i Iran uploadede en bog[…], som han selv har forfattet, selv om han i detaljer for Udlændingestyrelsen har forklaret om, hvilke uploades af andres bøger, han lavede i Iran. Endvidere har ansøgerens søster først under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret om et billede med stærkt systemkritisk indhold, som hun angiveligt skulle have malet og uploadet i Iran, og som skulle have medført, at hun har modtaget alvorlige trusler. Det bemærkes, at ansøgerens søster i sit asylskema som eget asylmotiv kun har henvist til sin frygt for ægtefællen, der truede med at angive hende for at ville skifte religion. Ansøgeren og hans bror har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt de har adgang til de opslag, som de i Iran lavede på internetplatformen Telegram, idet ansøgeren har forklaret, at han ikke længere har adgang til disse opslag, mens ansøgerens bror har forklaret, at ansøgeren fortsat har adgang til disse opslag, men at han ikke selv har. Det bemærkes, at ansøgeren svarede usikkert og afglidende på detaljerede spørgsmål herom. Ansøgeren har yderligere forklaret, at han og hans bror under deres flugt medbragte en lang række lydfiler med systemkritiske lydbøger på deres mobiltelefoner, hvilket ikke er troværdigt henset til, at flugten angiveligt skete, fordi de frygtede de iranske myndigheder på grund af myndighedernes kendskab til ansøgeren og hans søskendes aktiviteter, og at de alligevel udrejste på eget pas medbringende mobiltelefonerne med lydfilerne. Sammenfattende kan Flygtningenævnet således ikke lægge ansøgeren og hans søskendes forklaringer om deres systemkritiske aktiviteter i Iran til grund, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af egne eller sine søskendes aktiviteter i Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren og hans søskende for Flygtningenævnet har fremlagt en række kopier af blandt andet screenshots fra sociale medier, hvoraf det angiveligt skulle fremgå, at ansøgerne under deres ophold i Danmark har uploadet en række dokumenter, bøger mv. med systemkritisk indhold, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans søskende ikke har sandsynliggjort, at de – der som følge af det ovenfor anførte ikke var profileret ved udrejsen af Iran – med de uploads, de har foretaget efter ankomsten til Danmark, har profileret sig i forhold til de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl.” Det forhold, at ansøgeren angiveligt er medlem af foreningen [X] kan af de samme grunde ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/352/thv
