iran2018351

Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk azari fra Teheran, Iran. Ansøgeren bekender sig ikke til en trosretning, og han har ikke været medlem af religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt, tortureret eller slået ihjel af myndighederne, fordi han har offentliggjort og distribueret ulovligt materiale. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2005 eller 2006 begyndte at låne sine søskendes ulovlige bøger ud til sine nære venner. I 2007 begyndte ansøgeren at videreformidle ulovlige bøger, lydfiler, CD’er og dokumentarfilm. Materialet blev i begyndelsen videreformidlet i fysisk form og sidenhen udelukkende på sociale medier på internettet. Aktiviteterne blev udført sammen med ansøgerens bror og søster, henholdsvis [A] og [B]. [Ultimo] 2015 opsøgte [B] og hendes ægtefælle ansøgeren og [A’s] fælles bopæl. Parret skændtes om [B’s] medvirken til videreformidling af ulovligt materiale, og de bad ansøgeren og [A] om at mægle mellem dem. Under besøget sagde søsterens ægtefælle imidlertid, at han ville informere myndighederne om ansøgeren og [A’s] ulovlige aktiviteter. Dagen efter skænderiet udrejste ansøgeren og hans søskende legalt af Iran. Ansøgeren har desuden oplyst, at de tre søskende havde aftalt, at [B] skulle vise interesse for zarathustrianismen, så hendes ægtefælle ikke ville opdage, at de videreformidlede ulovligt materiale. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet henviser herved til det, der er anført i ansøgerens brors afgørelse af dags dato, hvori det hedder:
”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende, usikkert og utroværdigt om helt centrale punkter for sit asylmotiv, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket ved, at der på ansøgerens mobiltelefon er fundet flere lydfiler, hvorpå ansøgeren og hans to søskende instrueres i, hvad de skal forklare. Det forhold, at der muligt er mindre unøjagtigheder i oversættelserne ændrer ikke på den samlede vurdering af, at der er tale om en instruktion til ansøgerne i, hvad de skal forklare til udlændingemyndighederne. Dette støttes også af, at ansøgerne – efter at være blevet instrueret – på flere punkter har ændret forklaring i overensstemmelse med instruktionen. Ansøgerens bror har således f.eks. ændret forklaring om, hvordan han skaffede penge til flugten, idet han først forklarede, at han også lånte penge til flugten, mens han – efter at have deltaget i de samtaler, der er lydoptaget - senere forklarede til Udlændingestyrelsen, at alle pengene var opsparet. Endvidere er lydfilerne blevet oversat af både Udlændingestyrelsen og politiet, og det samlede indtryk af begge oversættelser er, at der er tale om en instruktion i, hvad der skulle forklares. Ansøgeren og begge hans søskende har forklaret udbyggende om deres politiske aktiviteter i Iran.  Ansøgeren har således først under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret om omfattende systemkritisk aktivitet på internetplatformen Telegram, og ansøgerens bror har først for Flygtningenævnet forklaret, at han i Iran uploadede en bog […] som han selv har forfattet, selv om han i detaljer for Udlændingestyrelsen har forklaret om, hvilke uploades af andres bøger, han lavede i Iran. Endvidere har ansøgerens søster først under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret om et billede med stærkt systemkritisk indhold, som hun angiveligt skulle have malet og uploadet i Iran, og som skulle have medført, at hun har modtaget alvorlige trusler. Det bemærkes, at ansøgerens søster i sit asylskema som eget asylmotiv kun har henvist til sin frygt for ægtefællen, der truede med at angive hende for at ville skifte religion. Ansøgeren og hans bror har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt de har adgang til de opslag, som de i Iran lavede på internetplatformen Telegram, idet ansøgeren har forklaret, at han ikke længere har adgang til disse opslag, mens ansøgerens bror har forklaret, at ansøgeren fortsat har adgang til disse opslag, men at han ikke selv har. Det bemærkes, at ansøgeren svarede usikkert og afglidende på detaljerede spørgsmål herom. Ansøgeren har yderligere forklaret, at han og hans bror under deres flugt medbragte en lang række lydfiler med systemkritiske lydbøger på deres mobiltelefoner, hvilket ikke er troværdigt henset til, at flugten angiveligt skete, fordi de frygtede de iranske myndigheder på grund af myndighedernes kendskab til ansøgeren og hans søskendes aktiviteter, og at de alligevel udrejste på eget pas medbringende mobiltelefonerne med lydfilerne. Sammenfattende kan Flygtningenævnet således ikke lægge ansøgeren og hans søskendes forklaringer om deres systemkritiske aktiviteter i Iran til grund, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af egne eller sine søskendes aktiviteter i Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren og hans søskende for Flygtningenævnet har fremlagt en række kopier af blandt andet screenshots fra sociale medier, hvoraf det angiveligt skulle fremgå, at ansøgerne under deres ophold i Danmark har uploadet en række dokumenter, bøger mv. med systemkritisk indhold, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans søskende ikke har sandsynliggjort, at de – der som følge af det ovenfor anførte ikke var profileret ved udrejsen af Iran – med de uploads, de har foretaget efter ankomsten til Danmark, har profileret sig i forhold til de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl.”
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/351/thv