Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet hjemviste i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Iran. Ansøgeren sympatiserer med Komola og har delt opdateringer om partiet. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgeren deltaget i et Komola-seminar og lagt politiske opslag og billeder op på facebook, instagram og telegram. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet i mange år, fordi han er ateist, og fordi han har delt oplysninger om Komola og pershmerga-billeder på sociale medier. Han frygter også sin farbrors barnebarn, [A], og hendes familie, fordi han har haft et hemmeligt forhold til [A], som blev opdaget. [A]s familie har truet med at angive ansøgeren til myndighederne på grund af hans religiøse og politiske tilhørsforhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han begyndte at være politisk aktiv i [sommeren] 2014. Hans aktiviteter bestod i at lægge fire til fem billeder af peshmergaer med et kurdisk flag på sin side på appen Bitalk. Han skrev en kort forklaring til billederne. På Bitalk havde han cirka 200 forbindelser, hvoraf han kendte identiteten på omkring 30 af dem. Hans motivation for at lægge billederne op var, at peshmergaerne kæmper for kurdernes rettigheder. Omkring en måned efter det første opslag på Bitalk blev han tilbageholdt af efterretningstjenesten. Han blev opsøgt på sin bopæl tidligt om morgenen. Han fik bind for øjnene og blev kørt til et ukendt sted og tilbageholdt i tre dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Personerne, som tilbageholdte ansøgeren, ville have oplysninger om Komola. Ansøgerens far fik ham løsladt, fordi han havde en bekendt i efterretningstjenesten. I [slutningen af] 2015 eller [starten af] 2016 deltog ansøgeren i et seminar i Danmark afholdt af Komola. Han har også lagt billeder af peshmergaer op på sociale medier. På telegram har han en lukket gruppe, hvor han deler informationer om ligestilling, menneskerettigheder og ateisme. I forhold til sin konflikt med [A]s familie har ansøgeren forklaret, at ansøgerens familie og hans farbror [B]s familie ikke havde et godt forhold, idet de støttede det iranske regime, og ansøgerens familie støttede kurdernes rettigheder. Ansøgerens bror, [C], var gift med farbrorens anden datter, [D], idet han delte deres politiske overbevisning og var med i Basij. Ansøgeren mødte [A] til en familiesammenkomst i begyndelsen af [foråret] 2013. I sommeren 2015 bad ansøgerens far om [A]s hånd på ansøgerens vegne, men de fik afslag, idet [A]s familie ikke brød sig om hans politiske og religiøse overbevisning. Ansøgerens far friede igen efter et par uger, men de fik igen afslag. Ansøgeren blev ved med at ses med [A]. En dag hjemme hos ansøgerens bror kom [A]s farbror og så dem. Ansøgeren flygtede ud gennem bagdøren og ringede til sin ven, som kom og hentede ham. Ansøgeren blev kørt hjem til sine bedsteforældre, hvor han opholdt sig i 14 dage, indtil han udrejste af Iran. Ansøgeren har ydermere forklaret, at han har øget sin aktivitet på Telegram efter, at han er kommet til Danmark. Idet ansøgeren under nævnsmødet har fremlagt udskrifter af sin kommunikation på Telegram, hvor han– i modsætning til, hvad han har oplyst under tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen – optræder under sit fulde navn og med angiveligt i visse tilfælde mere end 600.000 læsere, finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke har tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse. Nævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på nærmere oplysninger om ansøgerens profil på det sociale medie Telegram, herunder indholdet og hvem der har adgang til at gøre sig bekendt med det.” iran/2018/349/SLH
