Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og er kristen men oprindelig født som shiamuslim af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var omkring 22 år gammel, da han begyndte at forholde sig kritisk til sin muslimske tro på baggrund af de mange uretfærdigheder, han oplevede i det iranske samfund. Ansøgeren kendte en kristen ved navn [A], der ejede en forretning i nærheden af ansøgerens bopæl. Ansøgeren og [A] snakkede om kristendommen, og ansøgeren blev tiltrukket af kristendommens værdier. Omkring to til tre måneder efter deres første samtaler om kristendommen, fik ansøgeren som følge af sin nye overbevisning tatoveret et billede af Jomfru Maria på sit bryst. Ansøgeren blev efterfølgende af [A] introduceret for en person ved navn [B], som inviterede ansøgeren til at deltage i kristne møder i en huskirke. Ansøgeren deltog herefter i omkring seks til ti møder sammen med [B] og to andre kristne, hvoraf den ene hed [C]. Møderne foregik skiftevis hos [B] og [C]. Da ansøgeren en dag var på vej til et møde hos [C], blev han kontaktet af [B], som oplyste, at [C] var blevet anholdt af myndighederne. Ansøgeren opholdt sig herefter i skjul på sin uofficielle bopæl uden at besøge sin familie i de følgende ti dage. Ti dage efter anholdelsen blev ansøgeren, da han var på vej hjem til sine forældre, overfaldet af fire personer fra efterretningstjenesten. Ansøgeren blev tvunget ind i en bil, hvor en fra efterretningstjenesten med en skarp genstand påførte ansøgeren snitsår på maven. Det lykkedes ansøgeren at flygte med hjælp fra sin familie og folk fra området, der var kommet til. Ansøgeren flygtede hjem til sin ven [D], hvor han opholdt sig i to år inden sin udrejse. I løbet af denne periode begyndte han at spare sammen til at udrejse. I samme periode blev ansøgerens forældre opsøgt to gange af myndighederne, som spurgte efter ansøgeren. Efter ansøgerens udrejse er ansøgerens forældre blevet opsøgt én gang. Ansøgeren begyndte efter ankomsten til Danmark at gå i kirke, mens han boede på […]. [I foråret] 2016 blev ansøgeren døbt. Efter dåben har ansøgeren fortsat med at deltage i kristendomsundervisning samt gudstjenester, og han har endvidere været aktiv med at lægge kristent materiale op på sin åbne Facebook-profil. Ansøgeren har forklaret troværdigt, detaljeret og konsistent om, hvordan han allerede, mens han var i Iran, var en søgende person, der interesserede sig for andre religioner, og var kritisk overfor det iranske regime og islam. Flygtningenævnet lægger derfor ansøgerens forklaring om kendskabet til den armenske kristne butiksejer [A] fra hans lokalområde til grund, herunder at det var via ham, ansøgeren fik de første oplysninger om kristendommen, ligesom han via [A] fik kontakt til [B] og [C]. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren fik en tatovering af Jomfru Maria på brystet, og at han over en periode på cirka fire måneder mellem 8-10 gange sammen med [B] og [C] og yderligere en person deltog i huskirkemøder, og at han kom til at opfatte sig som kristen. Nævnet lægger videre ansøgerens forklaring om konflikten med myndighederne på grund af anholdelsen af [C] til grund, herunder at denne konflikt førte til, ansøgeren valgte at gå under jorden og holde sig skjult i to år, mens han sparede op til sin flugt. Ansøgeren forklarede allerede umiddelbart efter ankomsten til Danmark, at han er kristen. Han har fulgt dåbsundervisning, er blevet døbt, og går regelmæssigt i kirke, ligesom han også deltager i andre kristne aktiviteter. Ansøgeren har udvist kendskab til den kristne tro og har forklaret om sin overbevisning og kristne begreber med sine egne ord, ligesom han har redegjort troværdigt for den proces, der har ført til at han forlod sin muslimske tro og valgte at blive kristen. Efter ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at ansøgerens konversion er reel og et ønske om fremadrettet at leve åbent som kristen, herunder at missionere for sin tro. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren blandt andet på sin åbne Facebook profil har uploadet kristne billeder og budskaber. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7. stk. 1, og meddeler ham derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/341/JEA
