Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og kristen af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevanden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede som køkkenmedhjælper på [nærmere navngivet] Universitet, da han en dag skulle ud og købe cigaretter og rottegift til privat brug. Da han kom tilbage til sit arbejde, lagde han rottegiften ved siden af sit garderobeskab. Umiddelbart efter kom universitets hygiejneansvarlige og så giften ved siden garderobeskabet. Hun spurgte ind til, hvad rottegiften skulle bruges til, og hun kontaktede herefter universitetets sikkerhedsansvarlige. Der kom en vagt, som undersøgte ansøgerens garderobeskab, hvor de udover rottegiften fandt en nøglering med det kurdiske flag, som han havde fået af en ven. Vagten tog ansøgeren med til en anden bygning, hvor vagten afhørte ham i omkring 10 til 15 minutter. Ansøgeren blev spurgt ind til, om han arbejdede for et politisk parti, ligesom vagten beskyldte ham for at ville forgifte de studerende på universitetet med rottegiften. Efter afhøringen blev rottegiften og nøgleringen konfiskeret, og ansøgeren fortsatte sit arbejde. Dagen efter, da ansøgeren var på vej til sit arbejde, blev han ringet op af en kollega der fortalte, at nogle fra efterretningstjenesten havde været forbi køkkenet på [ansøgerens arbejdsplads] og spurgt efter ham. Ansøgeren valgte herefter at tage hen til sin svigerfar i [by] i stedet for at tage på arbejde. En til to dage efter ringede han til sin ægtefælle og fik at vide, at deres bopæl havde været opsøgt og ransaget af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren opholdte sig herefter hos sin svigerfar i [by] i tre måneder. [Efteråret] 2015 tog han tilbage til Teheran, hvor han opholdt sig hos en ven en nat. Om natten [efteråret] 2015 rejste han til Tyrkiet via [grænseby]. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i flere år har været interesseret i kristendommen. Da han ankom til Danmark, opsøgte han derfor straks en kirke og er konverteret til kristendommen. Ansøgeren blev [i starten af] 2016 døbt i [kirke]. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren allerede i Iran interesserede sig for kristendommen, og at han straks ved ankomsten til Danmark henvendte sig til en kristen kirke, som han blev tilknyttet. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret troværdigt om sin konversion og sine tanker herom. Han har demonstreret et betydeligt kendskab til kristendommen og har haft omfattende kristne aktiviteter og har gået fast i kirke siden ankomsten til Danmark. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/34/CABV
