Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med Iran/2018/335/jov, Iran/2018/334/jov og Iran/2018/333/jov Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er iranske statsborgere, etniske kurdere og yaresan af trosretning. Ansøgerne har senest opholdt sig i […], Irak, men har oplyst, at have opholdt sig i al-Tash lejren i Irak fra 1981 til 1996. Ansøgerne har været medlemmer af KDPI og har været medlemmer af partiet fra omkring 1993. Ansøgerne var inden da sympatisører af KDPI. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne og muslimske fanatikere. Ansøgerne har videre forklaret, at de er medlemmer af Kurdisk Demokratisk Parti (KDPI). I 1985 fik den mandlige ansøger interesse for partiet, mens han boede i al-Tash lejren. Den mandlige ansøger blev sympatisør, men udførte ikke nogen aktiviteter for partiet. Ansøgerne blev gift i 1993 og omkring samme tidspunkt blev ansøgerne også medlemmer af partiet. Den mandlige ansøger har deltaget i møder hos KDPI, siden han blev medlem og indtil sin udrejse af Irak. I Danmark har den mandlige ansøger deltaget i to KDPI møder. Den mandlige ansøger har ligeledes oplyst, at han blev skudt af de iranske myndigheder i 2003, da han var ude på sin farm i Irak. Ansøgerne har forklaret, at den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade den […]. Ansøgerne har forklaret, at de ikke har nogen iranske dokumenter, samt at deres trosretning, yaresan, ikke er anerkendt i Iran. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaringer om medlemskab af KDPI og deltagelse i enkelte møder til grund. Derimod tilsidesætter Flygtningenævnet forklaringerne om den mandlige ansøgers ledende rolle i partiet, omfattende mødeaktivitet og om omdeling af materiale for partiet, idet de er udbyggende og divergerende. Der er herved blandt andet henset til den mandlige ansøgers forklaring til oplysnings- og motivsamtalen om, at han på intet tidspunkt har haft konflikter med de iranske myndigheder som følge af medlemskabet af KDPI, at han har levet som et medlem, der ikke har eksponeret sig selv, og at han har holdt lav profil, ligesom han har forklaret, at han har været almindeligt medlem af partiet. Først senere blandt andet for nævnet har ansøgerne forklaret om yderligere profilering og aktiviteter. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være således profilerede, at de vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes yderligere, at den mandlige ansøgers forklaring om at være blevet beskudt i 2003 alene efter hans egen formodning skyldes politiske aktiviteter. Endvidere bemærkes, at uanset, at den mandlige ansøger har deltaget i politiske aktiviteter i Danmark, herunder deltaget i en demonstration, findes dette ikke at medføre nogen ændring i den ovenfor nævnte vurdering af ansøgernes profilering i forhold til de iranske myndigheder. Ansøgernes tilknytning til yaresan-troen findes efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke i sig selv asylbegrundende. En subsidiær påstand om hjemvisning som følge af tolkeproblemer til den mandlige ansøgers asylsamtale tages ikke til følge, blandt andet under hensyn til, at de ovenfornævnte divergenser relaterer sig til oplysnings- og motivsamtalen, hvor den mandlige ansøger efter egen forklaring ikke havde forståelsesproblemer. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Iran/2018/332/jov
