Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Iran. Ansøgeren er født og opvokset i Irak. An-søgeren er sympatisør for Komala, hvilket han også gjorde under sit ophold i Irak. Ansøgeren har siden 2009/2010 og frem til sin udrejse af Irak i 2015 deltaget i fejring af Komalas mærkedage. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet hans familie er og/eller har været politisk aktive for Komala og KDPI, og fordi ansøgeren selv sympatiserer med Komala. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset i Irak, hvor han ingen rettigheder havde, fordi han var flygtning. Ansøgeren har aldrig været i Iran. To af ansøgeren morbrødre, der er blevet meddelt asyl i Danmark, er aktive medlemmer af Komala. Ansøgerens tredje morbror opholder sig fortsat i Irak, hvor han er politisk aktiv for Komala. Ansøgerens morfar var peshmerga for KDPI i Iran, hvilket var årsagen til, at ansøgerens mor familie flygtede til Irak. Ansøgeren, som er registreret som flygtning hos UNHCR, sympatiserer med Komala og har siden 2009/2010 og frem til sin udrejse deltaget i fejring af Komalas mærkedage. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har været medlem af et politisk parti og ikke har udført andet end bagatelagtige aktiviteter. På baggrund af ansøgerens forklaring kan det endvidere ikke antages, at hans far eller farfar har været politisk aktive. Et flertal af Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens morfar var peshmerga for KDPI, hvilket var årsagen til, at han flygtede fra Iran. To af ansøgerens morbrødre er medlemmer af enten KDPI eller Komala, hvilket er baggrunden for, at de har fået asyl i Danmark i henholdsvis i 2009 og 2011. Ansøgeren har boet hos sin tredje morbror, der også er medlem af Komala. Ansøgeren har ikke iranske dokumenter, har aldrig været i Iran og taler ikke farsi. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos respons af 15. februar 2017 ”Iran: Økt kurdisk militæraktivitet i Iran”, at iranske sikkerhedsstyrker har gennemført omfattende arrestationer i kølvandet af en militær optrapning i grænseområdet mellem Iran og Nordirak, hvor blandt andet KDPI har genoptaget den væbnede modstandskamp. Det fremgår endvidere af Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps Fact-finding rapport ”Issues concerning persons of ethnic miniorities, Kurds and Ahwazi Arabs” af 1. februar 2018, at: ”Descendants of politically active parents, who have not participated in political activities opposing the official line, will in principle not face any risk, a Western embassy stated. Another source noted on the contrary that descendants of Kurdish activists may risk surveillance because of their parents’ activities. According to Amnesty International, whether descendants of Kurdish activists are a target for the authorities depends on the profile of the parents, how well-known the parents’ activities are, and what the parents have been advocating.” Sammenfattende finder flertallet ikke, at det med den fornødne sikkerhed kan udelukkes, at ansøgeren, hvis han sendes tilbage til Iran, vil blive afhørt, og at hans familiemæssige relationers politiske aktiviteter vil medføre reaktioner omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/329/CHHA
