Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk kurdere og sunnimuslimske af trosretning fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah provinsen, Iran. Den mandlige ansøger har været aktiv for KDPI (Kurdisk Demokratisk Parti Iran) siden 2014. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger har samarbejdet med sin bror, [A], om at udføre politisk aktivitet for KDPI. I sommeren 2014 henvendte den mandlige ansøgers bror, [A], sig til den mandlige ansøger og spurgte, om han ville hjælpe med at udføre politisk aktivitet for KDPI. Den mandlige ansøger skulle levere og modtage nogle varer til og fra [A]s venner, som var peshmergaer. Den mandlige ansøger skulle medbringe pakker, når han gik op i bjergene for at græsse sine dyr. Der skulle han mødes med tre peshmergaer og udveksle pakker. Den mandlige ansøger gentog denne opgave 10 til 20 gange over en periode på 13 til 14 måneder, senest [i efteråret] 2015. [I efteråret] 2015 ringede den kvindelige ansøger til den mandlige ansøger, imens han var på bjerget med sine dyr. Hun oplyste, at fire til fem personer fra sikkerhedstjenesten havde opsøgt deres bopæl, ransaget den og anholdt den mandlige ansøgers bror, [A], fordi han arbejdede for KDPI. Sikkerhedstjenesten havde derudover konfiskeret deres id-dokumenter og spurgt, hvor den mandlige ansøger opholdt sig. Den mandlige ansøger tog derefter hjem til sin søster i Rejav, hvor han mødtes med den kvindelige ansøger og deres datter. Dagen efter udrejste de sammen fra Iran. Til støtte for asylmotivet har ansøgerne endvidere anført, at den mandlige ansøger efter sin ankomst til Danmark er blevet aktivt medlem af KDPI i Danmark, og at han i Danmark har deltaget i partiets politiske aktiviteter. Flygtningenævnets flertal finder, at der ikke er holdepunkter for at tilsidesætte den mandlige ansøgers forklaring om, at han i Iran har udført politiske aktiviteter for KDPI i form af levering og modtagelse af pakker i forbindelse med hans arbejde som fårehyrde. Den mandlige ansøger har således i al væsentligt forklaret troværdigt, overensstemmende og sammenhængende herom, og den omstændighed, at hans forklaring på flere punkter ligner den forklaring, som den mandlige ansøgers bror har afgivet i forbindelse med sin asylsag i 2009, kan ikke føre til den konklusion, at den mandlige ansøgers forklaring ikke er udtryk for egne oplevelser. Den kvindelige ansøger har konsekvent og detaljeret forklaret, at de iranske myndigheder opsøgte familiens bopæl i [efteråret] 2015, hvor de foretog anholdelse af den mandlige ansøgers bror, ligesom de ransagede deres hjem og spurgte efter den mandlige ansøger, som de var bekendt med udførte ulovlige politiske aktiviteter. Selvom der ikke i sagen foreligger andre oplysninger, der kan understøtte denne forklaring, finder nævnet, at der ikke er holdepunkter for at antage, at forklaringen er urigtig. Nævnet lægger herefter til grund, at den mandlige ansøger meget vel kan være kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af hans bistand til KDPI, og at tvivlen om bl.a., hvorvidt dette skulle være tilfældet, i en situation som den foreliggende må komme ansøgerne til gode. Flygtningenævnets flertal finder, at det til brug for asylsagen herefter må lægges til grund, at der er risiko for, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af den mandlige ansøgers politiske aktiviteter. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/326/CHA
