Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk kurdere og yarsani fra Kermanshah, Iran. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har været medlem af partiet Komala. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive pågrebet af de iranske myndigheder, da han har været politisk aktiv. Videre har ansøgeren henvist til, at han er truet på grund af sin religion yari. Til støtte herfor, har ansøgeren forklaret, at han i perioden 1984 til 2001 var sympatisør for partiet Komala i Irak. I perioden 2001 til 2004 var ansøgeren medlem af partikomiteen i al-Tash lejren uden at være officielt medlem af partiet. Ansøgeren var ansvarlig for transport og distribuering af partiet publikationer. I 2004 flyttede familien til Kalar, men ansøgeren fortsatte med at transportere publikationer. I 2011 blev ansøgeren officielt medlem af partiet. Ansøgeren hentede også folk ved grænsen og kørte dem til Serguwez. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at han i en længere årrække har været sympatisør med og i betydeligt omfang har været aktiv for det kurdiske parti Komala. Det må således lægges til grund, at ansøgeren har transporteret og uddelt aviser for Komala og længere tilbage i tiden også har været bibliotekar. Ansøgeren har også medvirket ved en lang række arrangementer relateret til Komala, ligesom hans to ældste sønner efter det oplyste har været aktive i Komala, herunder den ene som såkaldt peshmerga, det vil sige som væbnet medlem. Herefter finder Flygtningenævnet også på grund af den meget lange varighed af ansøgerens aktiviteter for Komala, ikke at kunne udelukke, at ansøgeren ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. På denne baggrund må Flygtningenævnet lægge til grund, at også den kvindelige ansøger vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Iran. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke tillægger det afgørende betydning hverken, at ansøgeren har været udrejst af Iran i en lang årrække eller at ansøgeren ikke er i besiddelse af iranske identifikationsdokumenter. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/321/SEL
